Pakistansk valg mellem pest og kolera

Trods drabet på Benazir Bhutto skal det det forestående valg den 8. januar afvikles som planlagt. Det foreslår den pakistanske regering, der dog vil tage de andre partier med på råd. Uanset hvad det ender med, giver det præsident Musharraf problemer.

Benazir Bhuttos kiste var indsvøbt i Pakistans Folkepartis (PPP) grønne, røde og sorte farver. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Asif Hassan

Selv om Pakistan i landets 60 år lange historie er gået fra den ene politiske krise til den næste, er der usædvanligt tunge skyer forude efter attentatet torsdag på tidligere premierminister Benazir Bhutto. I første omgang er det det forestående parlamentsvalg om kun 10 dage, der er truet af aflysning – eller i hvert fald en udsættelse. Valget har ellers af mange pakistanere og af omverdenen – ikke mindst de vestlige regeringer – fremstået som den bedste, måske eneste vej hen i mod et politiske stabilt og mindre blodigt Pakistan.

Den nu afdøde Benazir Bhutto og hendes parti (Pakistans Folkeparti, PPP) stod til en sejr. Og især USA har i det seneste års tid arbejdet hårdt på, at Benazir Bhutto som ny premierminister kunne slå en politisk studehandel af med præsident Pervez Musharraf. Formål: At Pakistan, der er en alt-- afgørende aktør i kampen mod terror og fundamentalisme, langt om længe kunne blive blot nogenlunde stabilt.

Men nu er Benazir Bhutto endegyldigt ude af billedet, og der er ingen kronprins – slet ikke en oplagt og ubestridt kronprins – der kan tage over som partileder. PPP er topstyret og med Bhuttos død er partiet »hovedløst«, som Ole Christensen, der er chefkonsulent og landeansvarlig for Sydasien i Dansk Industri, udtrykker det.

Omvendt er der ifølge Ole Christensen, der nøje har fulgt pakistansk politik i årevis, ingen tvivl om, at Benazir Bhuttos parti står til en kæmpesejr, uanset om parlamentsvalget afholdes som planlagt eller udsættes.

»Partiet vil få en masse sympatistemmer,« vurderer Ole Christensen, der dog forudser, at valget bliver udskudt.

Partierne skal høres
Om det bliver tilfældet, er indtil videre usikkert. Den pakistanske premierminister sagde ganske vist i går, at parlamentsvalget den 8. januar afvikles som planlagt trods attentatet. Men Mohammedmian Soomro, der leder Pakistans fungerende og midlertidige regering, fastslog samtidig, at han vil rådføre sig med det andre partier for at høre, om de ønsker valget udskudt.

Partiet Den Muslimske Liga (PML-N) under ledelse af en anden af Pakistans tidligere premierministre, Nawaz Sharif, har erklæret, at det vil boykotte valget med den begrundelse, at det ikke kan blive frit og fair, så længe præsident Musharraf er ved magten. Andre mindre partier vil også boykotte valget, og dermed fratages valget en god del af den legitimitet, som Pakistans – gennem de seneste år amputerede – demokrati har så hårdt brug for. Og som præsident Musharraf, der er stærkt upopulær i den bedrestillede del af Pakistans befolkning, i særdeleshed hungrer efter.

Legitimiteten vil yderligere erodere, hvis yderligere partier tilslutter sig boykotten.

I en tynd tråd
Ifølge Pakistan-eksperten Ole Christensen »hænger valget dog også i en tynd tråd«. Blandt andet fordi Benazir Bhuttos parti, PPP, her og nu har andet at se til.

»Benazir Bhuttos parti siger, at det vil have en 40 dage lang landesorg. Og i den situation er det svært at føre valgkamp og afholde valg,« siger Ole Christensen.

Stig Toft Madsen, seniorforsker ved Nordisk Institut for Asiensstudier, kalder det en »risikabel proces« at afholde valget.

»Flere partier – ikke mindst PPP – kan vælge at »boykotte«, og man kan forvente, at bevæbnede grupper vil søge at slå til igen både før valget og på selve valgdagen. Det bliver i givet fald et valg af nød snarere end af lyst for at afværge den situation, hvor præsidenten og hans forretningsministerium sidder alene tilbage med uindfriede løfter om at afholde et valg,« siger Stig Toft Madsen.

Vesten presser på
Bag kravet om at indfri de uindfriede løfter står ikke alene den pakistansk eite. Også de vestlige regeringer har – lige siden Musharraf i 1999 kuppede sig til magten i Pakistan – opfordret ham til at indfri løftet om at genindføre demokratiet. Og opfordringen er også gentaget efter drabet på Benazir Bhutto. Herhjemme advarer udenrigsminister Per Stig Møller (K) direkte mod at udskyde valget: »For så har terroristerne opnået det, de ville.«

Og selvfølgelig kan Musharraf insistere på, at valget afholdes som planlagt. Men hvis det stort set kun er ét parti – nemlig det parti, der støtter ham, Pakistan Muslim League Quaid-i-Azam (PML-Q), der deltager i valget, vil billedet af Musharraf som en ren diktator ikke alene blive forstærket. Mistanken om, at det i virkeligheden er præsidenten og/eller folk omkring ham, der har taget livet af Benazir Bhutto, vil få ny næring. Og Musharraf vil blive kritiseret for kynisk at udnytte Benazir Bhuttos død. Resultatet er, at præsidenten må være forberedt på masseoptøjer og protester i gaderne. Men dem får han nok alligevel.