Eksperter: Militærets rolle er afgørende

Hæren, der har været ved magten i næsten halvdelen af Pakistans 60 år lange historie, spiller fortsat en afgørende rolle i pakistansk politik. Om nødvendigt vil militæret igen sætte sig på magten. I de militære geledder er der sympati for islamisterne.

Indtil videre holder Pakistans magtfulde militær, der er den bedst organiserede institution i landet, sig i baggrunden. Men hvis den nuværende tilspidsede krise forværres, vil militæret til enhver tid gribe ind af egen drift, hvis generalerne finde det nødvendigt.

Det vurderer Ole Christensen, der er senioranalytiker og landeansvarlig for Sydasien i Dansk Industri.

»Det er helt afgørende, hvordan hæren stiller sig, og den kan blive nødt til at skride ind, hvis sikkerhedssituationen i gaderne løber løbsk. For så er det pludselig soldaterne, der skal ud i gaderne og skyde folk, og så vil de også være med til at bestemme, hvad der skal ske efterfølgende,« siger Ole Christensen.

Det nuværende styre i Pakistan er trods dets snert af demokrati også baseret på militærts nåde. Styret af en følge af det militærkup, som landets nuværende præsident Pervez Musharraf gennemførte i 1999 som daværende hærchef.

Tvivl om hærens motiver
Først for nogle uger siden smed Musharraf uniformen efter pres på hjemmebanen og fra udlandet, men selv om han fortsat er præsident, er han nu mere sårbar.

»Hvis hæren mener, at der brug for tiltag, som Musharraf ikke er enig i, så risikerer Musharraf i højere grad en overhaling i dag, hvor han ikke længere er hærchef. Officererne kan meget vel træffe beslutninger uden om Musharraf nu, og hvis han vurderes som et problem, så tror jeg ikke, at hæren vil tøve med at skifte ham ud med en anden,« siger Ole Christensen, der til gengæld vurderer, at præsident Musharraf er på god talefod med sin afløser som hærchef, general Ashfaq Pervez Kiyani, som Musharraf da også selv har håndplukket som sin efterfølger.

Til gengæld er Ole Christensen i tvivl om, hvorvidt militæret er for et sekulært demokrati, eller om militæret er parat til at leve med en islamisk samfundorden i Pakistan.

»Jeg tror ikke, at der er noget entydigt svar. Der er tilsyneladende forskellige holdninger i officerskorpset. Der har utvivlsomt været personer blandt officerne med gode kontakter til de folk, der nu beskyldes for at stå bag drabet på Benazir Bhutto. Noget af det første Musharraf gjorde, da han kom til magten, var at skille sig af med de folk, han ikke kunne stole på – især i sikkerhedstjenesten. Han fik sat sine egen ind, men der er utvivlsom fortsat folk i systemet, der ser med sympati på muslimske ekstremister og har forbindelser til dem,« vurderer Dansk Industris Pakistan-ekspert.

Ingen garanti
Ifølge Pakistan-eksperten Stig Toft Madsen fra Nordisk Institut for Asien-studier har militært ikke mindst i 2007 haft svært ved at levere varen som afgørende magtfaktor.

»Det pakistanske militær opfatter sig selv som den vigtigste statsbærende institution i landet. Går noget galt er det ikke deres skyld, men politikernes skyld, hævder militæret rutinemæssigt. Men begivenhederne i 2007 viser, at en militær-domineret regering ikke er garant for succes, hverken militært eller hvad angår evnen til at lede landet som helhed,« siger Stig Toft Madsen, der peger på, at mange soldater er blevet fanget og tilbageholdt af Taliban i grænseprovinserne.

»Samtidig er officerer blevet angrebet rundt omkring i landet, og selv skolebusser med børn på vej mod militærets skoler er blevet ofre for selvmordsaktioner. Meget få af disse angreb er blevet opklaret og meget få af de baser, som militante muslimer opererer ud fra, er blevet neutraliseret. Omvendt er ledende og dømte Taleban-ledere blevet sat på fri fod som led i udvekslinger med tilfangetagne soldater,« siger Stig Toft Madsen, der vurderer, at Musharrafs afløser som hærchef foretrækker at agere som militærmand fremfor politisk kandestøber.

»Et kommende parlamentsvalg kan fritage militæret for mange af dets selvpålagte, civile opgaver og gøre det muligt for militæret at koncentrere sig om de selvbestaltede islamiske emirater, som skyder op rundt omkring. Musharrafs efterfølger, Ashfaq Pervez Kiyani, vil sikkert foretrække rollen som operativ leder uden for offentlighedens søgelys,« siger Stig Toft Madsen.

Lykketoft foruroliget
Også Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, er stærkt optaget – og foruroliget over – militærets rolle i Pakistan. »Vi ved ikke, hvordan »kræfternes parallelogram« ser ud – hverken i de væbnede styrker, i politiet eller i sikkerhedsstyrkerne,« som han udtrykker det.

»Men der er ingen tvivl om, at der i sikkerhedsapparatet er folk, der sympatiserer med al-Qaeda og fundamentalisterne. Vi ved ikke, hvor meget indflydelse de ekstreme muslimske kræfter har, men de er i hvert fald repræsenteret også langt oppe i systemet,« siger Mogens Lykketoft.

»Det vi ikke kan gennemskue, er om Benazir Bhutto har ret I, at der ikke blev passet ordentligt på hende, og at kræfter inden for systemet ville hende til livs,« tilføjer Mogens Lykketoft, der imidlertid ikke mistænker Musharraf perosnligt for at ville Benazir Bhutto til livs.

»Men problemet med Musharraf er, at han ikke har ordentlig styr på sit hus, og det gør hele situationen så farlig. Man ved ikke, hvem der mulige kupmagere i Pakistan,« siger den socialdemokratiske ordfører.