Pakistan dømmer seks mænd til døden efter skolemassakre

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

PAKISTAN: Seks mænd er blevet dømt til døden for at stå bag et Taleban-angreb på en militærskole i den pakistanske by Peshawar, der kostede i alt 132 børn og ni voksne livet i december 2014. En syvende mand er blevet idømt livstid. Det skriver den pakistanske hær på sin hjemmeside.

Under massakren brød mindst syv bevæbnede mænd ind på Peshawar Army School, hvor de gik fra lokale til lokale og skød omkring sig. Angrebet, der varede i otte timer og er det mest dødelige i Pakistans historie, fik landets premierminister, Muhammad Nawz Sharif, til at genindføre brugen af dødsstraf mod terrorister. Siden er flere terrordømte blevet henrettet.

Allerede nogle uger efter angrebet, der fandt sted 16. december 2014, oplyste pakistanske myndigheder, at sikkerhedsstyrker havde dræbt den formodede bagmand efter en timelang ildkamp i Bara-området.

Både FN og menneskerettighedsorganisationer opfordrer Pakistan til at indstille henrettelserne igen.

BNB