Mandag morgen stod pressen og de lokale tyrkere klar på molen i den tyrkiske havneby Dikili, da de to første færger med flygtninge og migranter nærmede sig fra den græske ø Lesbos. Mens flygtningene fra den første færge er ved at blive ført i land, venter den anden færge på at kunne sejle ind.

Det fortæller Berlingskes freelancejournalist Sultan Coban, der står på molen i Dikili.

»Den første båd er ved at blive tømt. Indtil videre har jeg kun set unge mænd i 20-40 års alderen, men det ser vildt ud: Én flygtning føres ud af gangen, og hvert enkelt har en politibetjent med sig som ledsager. Flygtningene ligner fængslede mennesker.«

Sultan Coban fortæller, at der er fuldstændig spærret af for pressen. Hende selv og de øvrige journalister står på havnemolen, og flere har været ved at falde i vandet.

»Der er meget højere sikkerhedsforanstaltninger, og flygtningene føres hurtigt væk, så pressen får færres muligt billeder af dem, og så gør betjentene alt for, at vi ikke kommer til at tale med flygtningene.«

Borgmesteren ved ingenting

Sultan Coban forklarer, at det »overhovedet ikke virker til, at hverken byen eller myndighederne er forberedte på at tage imod flygtningene.«

For godt to uger siden indgik EU en aftale med Tyrkiet, som skal sikre, at flygtningestrømmen til Europa bremses. Hovedpunkterne i aftalen går på, at afviste asylansøgere samt flygtninge og migranter, der ikke søger om asyl i Grækenland, skal sendes tilbage, hvis de er kommet via Tyrkiet. For hver syrisk flygtning, der sendes fra Grækenland og retur til Tyrkiet, skal EU tage en anden syrisk flygtning fra en lejr i Tyrkiet og genbosætte vedkommende i EU. Men dem, der allerede har været i Grækenland og er blevet sendt retur til Tyrkiet, kommer bagest i køen.

Og byen, som flygtninge og migranterne sendes tilbage til, er den tyrkiske havneby Dikili. I går talte Sultan Coban med Dikilis borgmester, Mustafa Tosun, og han er slet ikke orienteret om, hvad der skal ske.

»Han fortalte mig, at de ansvarlige ikke vil inddrage ham. Det eneste, de har sagt til ham, er, at kommunen skulle stille to toiletter op ved havnen. Det er den eneste form for bekræftelse, han har fået op, at der kom til at ske noget i dag. Alt andet foregår på rygteniveau.«

Når flygtningene er kommet i land fra færgen, føres de op til ét telt, som netop er blevet sat op.

»Der er blevet sat fire telte op ved havnen. De skal fungere som registreringscentre, hvor flygtningene kommer ind, oplyser sit navn og får taget fingeraftryk. Jeg har lige hørt i de tyrkiske medier, at det næste skridt er, at flygtningene sendes tilbage til den første tyrkiske by, som de blev registreret i,« siger Sultan Coban og fortsætter:

»Men sagen er, at mange af flygtningene er slet ikke registreret i Tyrkiet, fordi de har rejst illegalt. Dem, som ikke er registreret, skal til et center for illegale, som ligger i Østtyrkiet.«

Sådan lyder meldingen i hvert fald indtil videre. Det tror havnebyen lokale dog ikke på.

»Der går rygter om, at der er ved at blive bygget en flygtningelejr her i byen, men der ligger slet ikke noget i det område, hvor flygtningelejren skulle ligge. Tyrkiets stastsministeren, Ahmet Davutoğlu, har sagt, at der ikke vil blive bygget flygtningelejr i Dikili, men det tror de lokale ikke på. De har meget lidt tillid til regeringen.«

De lokale ønsker ikke flygtningene

Sultan Coban har talt med mange af de lokale tyrkere, og meldingen lyder enstemmig: Flygtningene er ikke velkomne i deres by.

»Jeg har kun mødt modvilje. Men det skal også siges, at den vestlige del af Tyrkiet, hvor Dikili ligger, er utrolig sekulær. De ser sig selv mere som europæere mere end som mellemøstlige«

Hun forklarer, at de lokale har mange fordomme mod flygtningene, og mange af de bekymringer, som vi hører i dansk kontekst, har hun mødt i Dikili.

De lokale startede for nyligt en kampagne, hvor de har hængte bannere og plakater op over det hele, der sagde: »I Dikili ønsker vi ikke flygtningelejre.«

Kampagnen kørte en hel uge, og der var små demonstrationer rundt omkring. Initiativet fik, ifølge Sultan Coban, stor opbakning i havnebyen.

»De lokale vil ikke flygtningelejre i deres by, og hvis det står til dem, må flygtningene ikke blive. De har ikke noget imod, at flygtningene bruger menneskesmuglere for at komme til Grækenland, de har heller ikke noget imod, at de ankommer i dag, hvis formålet blot er at modtage dem og sende dem videre til den østlige del af landet,« forklarer Sultan Coban.

De lokale siger dog til Sultan Coban, at de godt forstår, at flygtninge er ofre, som har brug for hjælp. Det er dog ikke vigtigere end deres egen velvære i byen.

»De vil overhovedet ikke have noget at gøre med dem her i byen. De tror, at de vil ødelægge deres fred og den sekulære kultur, der er på vestkysten.«