Mellem frygt og håb i Ukraine

Mens NATO og USA skærper advarslen mod en russisk invasion i det østlige Ukraine opfordrer Rusland til retorisk afspænding og accepterer forhandlinger med Ukraine.

Kommunalarbejdere fjerner barrikader foran den regionale administrationsbygning i den østukrainske by Kharkiv. Specialstyrker ryddede tirsdag den besatte bygning og arresterede ifølge myndighederne 70 pro-russiske demonstranter, der anklages for »separatisme« og »masseuro«. Foto: Anatolij Stepanov Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Rusland har for første gang erklæret sig parat til direkte forhandlinger med Ukraines regering. Den russiske regering anerkender ikke regeringen i Kiev, der kom til magten efter en revolution i februar, men den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, har erklæret, at Rusland er parat til samtaler, hvor »europæere, USA, Rusland og den ukrainske side er repræsenteret«. Det russiske krav er dog, at også de mere prorussiske regioner i det sydlige og østlige Ukraine bliver repræsenteret. Ifølge det amerikanske udenrigsministerium vil et møde finde sted inden for ti dage.

Samtidig opfordrer Sergej Lavrov til en retorisk afspænding i den ukrainske krise.

»Det er tid til at stoppe den grundløse oppisken af spændinger og vende tilbage til seriøst fælles arbejde,« skriver han i et indlæg i den britiske avis The Guardian.

De russiske signaler kommer midt i en tilspidsning af krisen i de østukrainske byer Donetsk, Lugansk og Kharkiv, hvor prorussiske demonstranter har besat regeringsbygninger og udråbt Donetsk til en selvstændig stat. Trods russiske advarsler mod at bruge militær magt gennemførte den ukrainske regering i går en såkaldt »anti-terror-operation«, hvor specialstyrker ryddede en besat bygning i byen Kharkiv og arresterede ifølge myndighederne 70 demonstranter, der anklages for »separatisme« og »masseuro«.

Sabotage af præsidentvalget

Forinden havde det russiske udenrigsministerium opfordret ukrainerne til at »indstille alle militære forberedelser, der kan føre til udbrud af en borgerkrig«. Den midlertidige ukrainske regering balancerer mellem frygten for en russisk militær indgriben, som i sidste måned på Krim, og forsøget på at undgå splittelse af landet indefra.

Ledende ukrainske politikere beskylder Rusland for at stå bag urolighederne som forberedelse af en invasion og en annektering af Østukraine. Det gælder både ministerpræsident Arsenij Jatsenjuk, den tidligere bokser Vitalij Klitsjko og præsidentkandidat Julia Timosjenko. Men der findes også i Ukraine andre teorier. Den i meningsmålingerne klart førende præsidentkandidat, Petro Porosjenko, mener ikke, at Ruslands mål er en annektering, men at sabotere præsidentvalget, der skal finde sted 25. maj. Lokale oligarker frygter ifølge Igor Grinyw, der er rådgiver for Petro Porosjenko, at valget skal udstyre Petro Porosjenko med legitimitet som præsident.

»Og han har i private samtaler gjort alle oligarker klart, at de skal holde sig ude af politik i den nye politiske virkelighed,« siger han til det tyske nyhedsmedie Spiegel Online.

Den ukrainske journalist Denis Kasanskij vurderer, at den lokale elite i Østukraine – herunder tidligere præsident Viktor Janukovitjs parti og den stenrige oligark Rinat Akhmetov – står bag separatisterne i et forsøg på at stå stærkere over for regeringen i Kiev i kampen om magten i Østukraine, siger han til Spiegel Online.

Invasion er tvivlsom

I Ukraines sikkerhedsapparat har mange i den seneste tid haft den analyse, at Rusland ikke sigter mod en fuldstændig gentagelse af Krim-scenariet, skriver avisen Frankfurter Allgemeine Zeitungs Ukraine-korrespondent, Konrad Schuller. Måske vil Rusland »bare« ødelægge eller påvirke valget og undgå en cementering af den vestlige kurs med en stærkere legitimeret regering, lyder det.

Flere iagttagere har i de seneste dage vurderet, at en russisk invasion ikke synes at ligge i kortene. Rusland har ingen styrker i Østukraine modsat på Krim, hvor Rusland har en stor flåde. Der er ifølge meningsmålinger ikke flertal for en tilslutning til Rusland, og Ukraine har placeret soldater i øst, hvilket vil kunne gøre en invasion blodig. Desuden vil en yderligere optrapning koste Rusland dyrt økonomisk. Den Internationale Valutafond har netop sænket deres prognose for væksten i den russiske økonomi fra 1,9 til 1,3 procent blandt andet med henvisning til risikoen for økonomiske sanktioner. Rusland har ikke støttet udnævnelsen af republikken Donetsk, som de gjorde på Krim.

Også USAs regering beskylder Rusland for at stå bag urolighederne og truer med »yderligere konsekvenser«, hvis Rusland blander sig militært. Blandt andet forberedes sanktioner inden for bankvæsen, minedrift og energi, sagde udenrigsminister John Kerry tirsdag. Han betegner Ruslands deltagelse i forhandlingerne som »ikke en lille ting«, men kræver, at Rusland lægger afstand til separatisterne og trækker soldater tilbage fra grænseområdet. Ukraine skal være »en bro mellem øst og vest« og ikke offer for tovtrækkeri, sagde John Kerry ifølge Voice of America.

Fogh Rasmussen advarer mod invasion

NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, advarer også Rusland om, at en invasion vil have »alvorlige konsekvenser« og isolere Rusland yderligere.

»Hvis Rusland skulle intervenere yderligere i Ukraine, ville det være en historisk fejltagelse,« sagde Anders Fogh Rasmussen ved et NATO-møde i Paris.

Beskyldningerne afvises af Rusland. »Hold op med at give Rusland skylden for alle problemer i Ukraine,« lød det fra udenrigsministeriet i Moskva.

Det er ikke Rusland, men Vesten der har destabiliseret Ukraine i de seneste år, skriver udenrigsminister Sergej Lavrov i The Guardian. I november støttede Rusland for eksempel Ukraines ønske om at holde konsultationer med Rusland og EU for at diskutere en harmonisering af integrationsprocessen, men det blev kategorisk afvist i Bruxelles, skriver han. Mens Rusland har foreslået et fælles handelsområde fra Atlanterhavet til Stillehavet, har NATO gennemført den ene østudvidelse efter den anden og igangsat missilforsvarsplaner, skriver han.

»Det synspunkt reflekterer den uproduktive og farlige linje, som EU og USA længe har lagt. De har forsøgt at tvinge Ukraine til at foretage et smerteligt valg mellem øst og vest og har dermed forstærket interne uenigheder,« skriver den russiske udenrigsminister.

Rusland vil have Ukraine til at indføre en føderal struktur med delstater, der har udstrakt autonomi, og vil gøre russisk til officielt andetsprog. Desuden skal det indskrives i Ukraines love, at landet skal være blokfrit og altså ikke NATO-medlem. Det er annektering med andre midler, advarer præsidentkandidat og tidligere premierminister Julia Timosjenko i den tyske avis Die Welt. Naturligvis klinger føderalisme positivt af borgernært demokrati, skriver hun. Men for Putin er det ifølge Timosjenko et forsøg på at opdele Ukraine i »mundrette bidder, som Rusland senere lettere vil kunne sætte til livs«.