Kritisk militærchef tvunget til at gå af

Admiral Fallon talte offentligt imod krig mod Iran på et tidspunkt, hvor insidere i Det Hvide Hus talte for krig. Det har nu kostet ham jobbet.

Admiral Fallon, den øverstkommanderende i Mellemøsten, var kritisk over for Bush-regeringens overvejelser om krig mod Iran. Det sagde han højt – og blev derfor tvunget til at gå. Fold sammen
Læs mere
Foto: Shaun Curry

SANTA FE: Præsident Bush forventer loyalitet. Han forventer, at de mennesker, der arbejder for ham, også er loyale over for ham, og han bryder sig ikke om artikler, der hævder, at en eller flere personer advokerer mod ham eller hans politik.

Så da magasinet Esquire for nylig. udkom med et portræt af den amerikanske øverstkommanderende i Mellemøsten – og portrætterede ham som den lavmælte vismand, der ene mand stod mellem Det Hvide Hus og krig i Iran – så begyndte nedtællingen lige så stille i Washington, og natten til i går dansk tid sluttede nedtællingen. Den øverstkommanderende for den såkaldte Centralkommando, admiral William Fallon, indgav sin afskedsbegæring, og Det Hvide Hus udsendte en vindtør bulletin om, at præsidenten havde accepteret begæringen.

Admiral Fallon havde offentligt indikeret, at han ikke delte præsident Bush og vicepræsident Cheneys sabelraslen over for Iran. Fallon sagde således i efteråret til den arabiske TV-station al-Jazeera, at den stadige »trommehvirvel af konflikt« fra Det Hvide Hus rettet mod Iran hverken var »hjælpsom eller nyttig«. Han fortsatte: »Jeg forventer ikke, at der vil blive en krig, og det må være vores mål. Vi skal i stedet forsøge at gøre vores yderste for at skabe ændrede omstændingheder,« sagde han.

Forsvarsledelsen enig
Hans udtalelse kom på et tidspunkt, hvor præsident Bush offentligt havde nægtet at tage afstand fra ideen om krig, og hvor neokonservative kommentatorer tæt på regeringen direkte talte for et overraskelsesangreb mod Teheran. Ifølge New York Times udtrykte admiral Fallon til al Jazeera tankegangen i de inderste cirkler i Pentagon, hvor forsvarsledelsen er direkte imod en krig mod Iran og også mere end almindeligt skeptisk over for det fortsatte engagement i Irak.

Et af medlemmerne af den indre tankegang, analytikeren Thomas Barnett, skrev artiklen i forrige måned i Esquire, og han indledte den således: »Hvis vi – i det døende lys fra Bush-regeringen – går i krig mod Iran, så vil det dreje sig om én mand. Hvis vi ikke går i krig med Iran, så vil det dreje sig om den samme mand. Han er noget ganske sjældent i Bush-universet: En due i spørgsmålet om Iran og en mand, der er et strategisk geni. Hans navn er William Fallon...«

Artiklen er – som det fremgår – ualmindeligt rosende over for Fallon, men mange af roserne bliver uddelt på bekostning af Bush-regeringen og er dermed ikke gratis.

Og som en række militære insidere siger til Washington Post: Når det sker, så er der ikke meget at gøre. De mener ikke, at Fallon har været illoyal over for præsidenten, men omvendt siger de, at hvis præsidenten ikke længere har tillid til sin øverstkommanderende for centralkommandoen, så må den øverstkommanderende gå.

Kritik en hæmsko
Fallon udtrykte i går det samme i en erklæring: Han skrev, at »nylige presserapporter, som hævdede, at der var en brist mellem mine synspunkter og præsidentens politiske mål, er blevet en hæmsko på et kritisk tidspunkt«.

Den demokratiske leder i Senatet, Harry Reid, kritiserede i går admiral Fallons afsked og sagde, at det »er endnu et eksempel på, at uafhængighed og den åbne udveksling af ekspertvurderingen ikke er velkommen i denne regering«.