Højesteret i USA skal afgøre om delstater må forbyde homoægteskaber

Den amerikanske højesteret skal tage stilling til, om homoægterskaber skal tillades i hele USA.

Læs mere
Fold sammen

USA: Højesteret i USA skal nu tage stilling til, om amerikanske delstater har lov til at forbyde homoægteskaber, skriver Reuters.

Retten skal i den forbindelse se på reglerne i delstaterne Michigan, Kentucky, Ohio og Tennessee, hvor homoægteskaber er ulovlige. Rettens dom, som ventes i slutningen af juni, vil afgøre om

de resterende 14 delstaters forbud mod homoægteskaber vil blive kendt ugyldige.

Højesteret skal tage stilling til to spørgsmål.

For det første om delstater skal tillade homoseksuelle at indgå ægteskab, og for det andet om delstaterne skal anerkende homoægteskaber, der er indgået i andre delstater.

»Det er tid til, at vores nation tager et vigtigt skridt fremad, for at sikre den fundamentale lighed for alle amerikanere lige gyldigt, hvem de er, hvor de kommer fra, og hvem de elsker,« siger den amerikanske justitsminister Eric Holder ifølge Reuters.