Forstå krisen mellem Holland og Tyrkiet: »Det her vil blot styrke Erdogan«

Holland har nægtet at lade tyrkiske ministre deltage i et vælgermøde i Holland. Det har ført til trusler om gengældelse og en større demonstration med Erdogan-støtter i Rotterdam natten til søndag. Tyrkiet-kender Deniz Serinci vurderer, at konflikten styrker Erdogan.

Lørdagens demonstration mod Hollands beslutning om, at nægte flere tyrkiske ministere adgang til landet. Fold sammen
Læs mere
Foto: YVES HERMAN

»Erdogan har altid spillet på, at Europa behandler Tyrkiet uretfærdigt, og det bliver hans tilhængere nu bekræftet i.«

Sådan lyder udlægningen fra den dansk-kurdiske journalist og forfatter Deniz Serinci, der de seneste dage har fulgt nøje med i tyrkiske medier og set, hvordan Tyrkiets konflikt med Holland og flere andre europæiske lande er udlagt som en hetz fra EUs side mod tyrkerne.

Konflikten bunder i en kommende folkeafstemning i Tyrkiet, hvor det bliver afgjort, om den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan skal have udvidet sine magtbeføjelser, så han blandt andet kan blive siddende i flere år som præsident og få mulighed for at udstede dekreter, erklære undtagelsestilstand og opløse landets parlament.

Derfor er der planlagt vælgermøder i flere europæiske lande, hvor flere millioner stemmeberettigede tyrkere i dag bor og arbejder.  Men en del møder er blevet aflyst, ligesom det var tilfældet med mødet i Rotterdam lørdag, hvor den tyrkiske udenrigsminister havde planlagt at deltage. Hans fly fik inddraget sin landingstilladelse af de hollandske myndigheder, og det sparkede for alvor gang i en diplomatisk krise mellem de to lande.

»Jeg kan rejse hvorhen, jeg vil«

»Mødet blev dels aflyst af sikkerhedshensyn. Man er ikke interesseret i, at en tyrkisk minister kommer og siger noget, som kan skabe ballade. Blandt de tyrkiske borgere i de europæiske lande er der alt fra tilhængere af det kurdiske PKK, til tilhængere af Erdogans AKP-parti, til tilhængere af Fethullah Gülens bevægelse, og de europæiske lande er bange for at få ballade mellem de grupper,« forklarer Deniz Serinci.

Ud over hensynet til sikkerheden er der en generel modvilje mod at lade tyrkiske politikere føre valgkamp i EU.

»I Europa er man ikke glad for at lade tyrkiske politikere udnytte den europæiske ytringsfrihed til at samle flertal for en forfatning, som nogle vil mene selv er med til at afskaffe ytringsfriheden i Tyrkiet. Det, som, Erdogan har gang i, er ikke populært set med europæiske øjne,« forklarer Deniz Serinci.

Mødet i Rotterdam lørdag blev aflyst netop med begrundelse i sikkerhedshensyn, men den tyrkiske udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu lod forstå, at han alligevel havde tænkt sig at dukke op:

»Jeg er en udenrigsminister, og jeg kan rejse hvorhen, jeg vil,« sagde han lørdag ifølge BBC.

»Et levn fra nazisterne« og »fascister«

Det fik den hollandske premierminister, Mark Rutte, til på Facebook at skrive, at udenrigsministerens fly ikke ville få lov at lande. De hollandske myndigheder inddragede flyets landingstilladelse, hvilket udløste følgende kommentar fra præsident Erdogan under en demonstration i Istanbul i Tyrkiet:

»De kender ikke til politik og internationalt diplomati ... disse levn fra nazisterne, de er fascister.«

Men de tyrkiske politikere gav ikke op så let. Lørdag aften forsøgte den tyrkiske familieminister, Fatma Betul Sayan Kaya, at få adgang til landet, men hun blev tilbageholdt af myndighederne i Rotterdam, skriver Ritzau. Herefter kom også den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim, på banen.

»Vi har på det stærkeste protesteret over situationen, og de hollandske myndigheder har fået overbragt beskeden om, at det vil blive gengældt skånselsløst. Vi vil give igen med samme mønt som svar på denne uacceptable opførsel,« sagde han ifølge Ritzau.

Herefter var omkring 2.000 demonstranter på gaden i Rotterdam foran det tyrkiske konsulat, hvor de hollandske myndigheder natten til søndag satte ind med både politiheste og vandkanoner.

Det styrker Erdogan

Deniz Serinci mener, konflikten alt i alt styrker præsident Erdogan og hans chancer for at få ændret den tyrkiske forfatning ved den kommende folkeafstemning 16. april.

»I de tyrkiske medier kan man læse, at de europæiske lande er ude efter Tyrkiet, og mange tyrkere føler, det her er en konspiration imod dem. Min pointe er, at det her blot vil styrke Erdogan, fordi han i sin politiske karriere altid har spillet på, at EU er dobbeltmoralske og hykleriske og uretfærdige mod tyrkerne.«

»Erdogans parti har rødder i politisk islam, det er et konservativt parti, og der er mange nationalister i det, som aldrig har brudt sig om Europa. Når Erdogan har en konflikt med Europa og kalder dem nazister og fascister, så bliver han mere populær blandt nationalisterne, så jeg tror, det vil samle flere stemmer til den kommende folkeafstemning,« siger Deniz Serinci.

Han fortæller, at stemmerne fra tyrkere i EU-lande er vigtige for Erdogan, fordi ja og nej-siden i meningsmålinger lige nu står meget tæt. Erdogan håber, stemmer fra tyrkere i EU kan give ham den afgørende opbakning.

Flygtningeaftalen med Tyrkiet spiller ind

Samtidig med, at Tyrkiet truer med gengældelse over for Holland, har tyrkisk politi blokeret adgangen til Hollands ambassade og konsulat i Tyrkiet, skriver Ritzau.

Den hollandske premierminister Mark Rutte sagde lørdag, at truslerne gør det »umuligt« at finde en finde en fornuftig løsning på konflikten, men i en officiel udtalelse slog han samtidig fast, at Holland »fortsat er engageret i en dialog med Tyrkiet.«

De europæiske lande har generelt en stor interesse i at opretholde en god dialog med Tyrkiet i disse år, hvor flygtningeproblematikken er højt på dagsordenen. Den flygtningeaftale mellem EU og Tyrkiet, der trådte i kraft i marts sidste år, giver Tyrkiet et særligt kort på hånden, og den hårde retorik fra Erdogan skal også ses i det lys, mener Hans Mouritzen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

»De kan true med, at de vil tage flygtningeaftalen op til genforhandling, hvis EU ikke danser efter deres pibe,« siger han til DR.

I flygtningeaftalen har Tyrkiet forpligtet sig til at slå hårdt ned på menneskesmuglere og til at give 2,5 millioner syrere i Tyrkiet bedre adgang til arbejdsmarkedet. Til gengæld har EU lovet Tyrkiet tre milliarder euro, at fremskynde forhandlinger om visum-fri adgang for tyrkere til EU samt at åbne op for forhandlinger om et EU-medlemskab, skriver DR.

Der er 2,9 millioner stemmeberettigede tyrkere i udlandet, heriblandt bor 1,5 millioner i Tyskland.

Læs mere