OVERBLIK: Sådan har Tyrkiet lagt sig ud med flere lande

Tyrkiets præsident vil have mere magt i Tyrkiet. Men den valgkamp skal ikke føres i Europa, mener flere lande.

Foto: HANDOUT

Beskyldninger om nazimetoder er fløjet fra Ankara i Tyrkiet og over grænsen til flere EU-lande.

En eskalerende krise, udløst af en forestående folkeafstemning i Tyrkiet, har de seneste uger udviklet sig hastigt mellem tyrkerne og en række europæiske lande.

Få et overblik over striden her:

* 25. februar. Valgkampen om en ændring af den tyrkiske forfatning indledes.

Hvis tyrkerne siger ja til ændringen, åbner det blandt andet for, at præsident Recep Tayyip Erdogan kan blive siddende som præsident frem til 2029.

Samtidig vil præsidenten få mulighed for at udstede dekreter, erklære undtagelsestilstand, hyre ministre og topembedsfolk samt opløse landets parlament.

* 1. marts. Borgmesteren i den sydtyske by Gaggenau aflyser af sikkerhedsmæssige grunde et folkemøde for tilhængere af Erdogan.

Der er cirka 1,5 million vælgere i Tyskland med stemmeret i Tyrkiet.

Den tyrkiske justitsminister, Beki Bozdag, var inviteret til at deltage.

* 2. marts. Tyrkiets udenrigsministerium beordrer den tyske ambassadør til at møde op og modtage en reprimande.

I Köln meddeler byens myndigheder samtidig, at de har trukket en tilladelse til et planlagt vælgermøde af samme karakter tilbage. Her skulle den tyrkiske økonomiminister tale.

* 3. marts. Rådhuset i byen Gaggenau bliver evakueret, efter at det modtager en bombetrussel, der senere viser sig at være falsk.

Borgmesteren vil ikke udelukke, at truslen har at gøre med aflysningen af vælgermødet.

* 5. marts. Tyrkiske politikere bør forbydes at føre valgkamp inden for EU's grænser, foreslår Østrigs kansler, Christian Kern.

Samme dag trækker præsident Erdogan "nazikortet" over for Tyskland. Aflysningen af vælgermøder minder om nazisternes fremgangsmåde, siger han på et stort vælgermøde i Istanbul.

* 7. marts. Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, taler på et vælgermøde i Hamburg til 300 tyrkiske vælgere.

Mødet er flyttet til Tyrkiets generalkonsuls residens, efter at de tyske myndigheder lukker den bygning, hvor mødet skulle være afholdt.

* 9. marts. Den tyske kansler, Angela Merkel, tager afstand fra Erdogans naziudtalelse. Den type udtalelser skal stoppe og trivialiserer hændelserne under Anden Verdenskrig.

* 10. marts. En kommission under Europarådet retter en hård kritik af folkeafstemningen og skriver, at landet bevæger sig i retning af et enmandsstyre.

Kommissionen bruger ordet "autokrati" om de ændringer, som er foreslået i den tyrkiske forfatning.

* 11. marts. Tyrkiets udenrigsminister Çavusoglu insisterer lørdag på at rejse til Rotterdam i Holland, selv om de hollandske myndigheder har forbudt ham at tale ved et vælgermøde i byen.

Senere samme dag trækker regeringen i Holland landingstilladelsen for det fly, der skulle fragte Çavusoglu til Holland, tilbage.

Det får Erdogan til at lange hårdt ud efter hollænderne og kalder dem "levninger fra nazisterne" og fascister. Han truer med at forbyde fly fra Holland i at lande i Tyrkiet.

I Holland siger Mark Rutte, den hollandske premierminister, at han forstår Erdogans vrede.

Den tyrkiske familieminister, Fatma Betul Sayan Kaya, der er i Tyskland, beslutter at rejse med bil til Rotterdam. Men hollandsk politi tilbageholder hende ved grænsen.

Tyrkisk politi blokerer adgangen til Hollands ambassade og konsulat i Tyrkiet.

Samtidig er der demonstrationer i både Tyrkiet og Holland. I Rotterdam må politiet tage vandkanoner i brug mod cirka 2000 demonstranter.

* 12. marts. Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, lover en skånselsløs gengældelse for hollændernes "uacceptable opførsel".

Kilder: dpa, Reuters, AFP, Anadolu

/ritzau/