ETA-bombe er en politisk fuser

Alt tyder på, at lørdagens bombe i Madrid var ment som en »nytårshilsen« og ikke et brud på ETAs våbenhvile. Den spanske regerings beslutning om alligevel at aflyse fredsprocessen har skabt uro i terroristernes bagland.

Var der tale om et terrorangreb eller blot et lige lovlig kraftigt politisk signal, da en Renault Traffic fyldt med mindst et halvt ton dynamit lørdag morgen eksploderede i en parkeringshus i Madrids lufthavn?

Spørger man familierne til Diego Armando Estacio og Carlos Alonso Palate, vil de næppe være i tvivl. De to ecuadorianske immigranter, der lå og sov i en parkeret bil, blev sprængt i så små stykker, at det kun er lykkes at finde de jordiske rester af den ene af mændene blandt murbrokkerne.

Heller ikke den spanske regering kunne efter indledende tøven tolke ETAs aktion som andet end et brud på den våbenhvile, som terrororganisationen erklærede i marts. Tirsdag slog en talsmand for regeringen fast, at attentatet har givet den baskiske fredsproces dødsstødet.

Set fra den anden side af det forhandlingsbord, der nu ikke længere eksisterer, synes sagen mindre klar. Tidligere våbenhviler er blevet ophævet i formelle erklæringer, inden ETA igen begyndte at myrde løs. Det er ikke sket denne gang. Alt tyder på, at eksplosionen i stedet var tænkt som led i en strategi om at holde gryden i kog uden personskade for at presse regeringen til indrømmelser i de forhandlinger, som officielt gik i gang midt i december.TRUKKET OFFSIDE. I hvert tilfælde har terroristernes politiske bagland i og omkring det forbudte parti Batasuna haft svært ved at finde en grimasse, der kunne passe efter attentatet.

»Situationen i forhandlingerne var ikke den bedste. Men derfra og til attentatet i Madrid ... det havde ingen af os ventet,« sagde en af partiets ledere Joseba Álvarez i går.

Batasuna blev illegaliseret i 2003 i forbindelse med vedtagelsen af en lov, der forbyder organisationer, som ikke tager klart afstand fra terror. Siden har partiet mistet sin store lokalpolitiske magtbase, og uden hverken fredsproces eller våbenhvile får det under ingen omstændigheder lov at stille op igen ved forårets kommunalvalg.

Det vil være katastrofalt, mener de mange Batasuna-ledere, der har opgivet ideen om den såkaldt »væbnede kamp« og i stedet går ind for at arbejde politisk for et frit Baskerland. Men deres indflydelse på ETAs ledelse er åbenbart begrænset. I hvert tilfælde den del af ledelsen, der har taget beslutningen om at udføre attentatet i Madrid.INTERN SPLITTELSE. Umiddelbart efter eksplosionen arbejdede spansk politi med en teori om, at bilbomben kunne være placeret af dele af ETA udenom de repræsentanter, regeringen havde forhandlet med.

Den blev senere opgivet. Men der er næppe tvivl om, at organisationens mere besindige (læs knap så sindssyge) ledere er uenige i aktionen og især den konsekvens, det har fået for fredsprocessen. Heriblandt veteranen Josu Ternera, der indtil de seneste måneder har stået for ETAs kontakter med regeringen.

Om han eller andre utilfredse ledere vil tage konsekvensen og sige åbent fra overfor den nye hårde linje, er tvivlsomt. Men for alle andre end de mest forblindede voldspsykopater er det oplagt, at en tilbagevenden til tiden før våbenhvilen ikke er ønskelig.

De seneste år har vist, at effektivt politi-samarbejde henover den fransk-spanske grænse gør det næsten umuligt for ETA at operere, mens den politiske opbakning til terrorismen langsomt men sikkert svinder ind. Måske Josu Ternera kan forklare det for sine tungnemme kammerater, så Spanien én gang for alle kan få sat punktum for 40 års politisk vold.