En million er på flugt i Elfenbenskysten

En million mennesker er flygtet fra deres hjem i Elfenbenskysten af frygt for politisk vold, oplyser UNHCR.

Folk flygter på grund af frygt for voldelige sammenstød, fordi Laurent Gangbo nægter at træde tilbage og overlade præsidentposten til sin rival Alassane Quattara, der er internationalt anerkendt som landets retmæssige præsident. Fold sammen
Læs mere
Foto: ISSOUF SANOGO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hen ved en million mennesker er flygtet fra deres hjem i Elfenbenskysten på grund af voldsomme kampe mellem tilhængere af de to præsidentkandidater, der begge hævder, at de vandt præsidentvalget i november i fjor.

Det oplyser FN's Flygtningehøjkommisariat, UNHCR, fredag.

- Der er tale om massiv flugt internt i landet, især fra storbyen Abidjan, men også fra andre større byer, siger Melissa Flemming, der er talsmand for UNHCR.

Mindst 462 personer har mistet livet alene i Abidjan under den nu fire måneder lange politiske uro i landet.

Krisen er opstået, fordi Laurent Gbagbo nægter at anerkende sit nederlag ved præsidentvalget i november.

Hæren er loyal til Gbagbo

Gangbo nægter at træde tilbage og overlade præsidentposten til sin rival Alassane Quattara, der er internationalt anerkendt som landets retmæssige præsident.

Elfenbenskysten hær er stadig loyal over for Gbagbo, og han har været i stand til at holde Quattara i husarrest.

Modstandere og tilhængere af de to kandidater er stødt sammen mange gange siden valget, og der er stor usikkerhed om antallet af dræbte og sårede.

Afrikanske lande har opfordret FN til at gribe ind i konflikten og sætte et stop for blodsudgydelserne. Men hidtil har der ikke været enighed i FN om, hvordan en eventuel indsats skal gennemføres.

/ritzau/dpa