Donald Tusk: »At bygge en fri verden tager tid, at ødelægge den kun et øjeblik«

Der var store ord om EU som fredens projekt men også tilløb til selvkritik, da 60-året for underskrivelsen af Rom-traktaten lørdag blev fejret i den italienske hovedstad.

EUs præsident Donald Tusk høstede med en stærkt personlig tale om sin polske hjemby Gdansks rolle i nyere europæisk historie stort biflad under fejringen af 60-året for Rom-traktaten. EPA/EU / ETIENNE ANSOTTE / HANDOUT ITALY OUT HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES Fold sammen
Læs mere
Foto: EU / ETIENNE ANSOTTE / HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den store og - vel at mærke - stærkt EU-venlige spanske avis El País sammenlignede forleden lørdagens fejring af 60-året for Rom-traktaten med et veteranbilløb. Den minder, skrev avisen, om en af den slags events, hvor bedagede køretøjer langsomt bevæger sig gennem landskabet, mens der klappes og båttes, hvilket er særdeles hyggeligt at overvære men også en smule støvet.

Især fordi der på mandag, når festlighederne er slut, igen blive kørt som død og helvede på vejene i en Union, hvis sammenhængskraft er truet af Brexit, flygtningepres, terrorisme og en økonomisk krise, der ikke rigtig vil gå over.

Hvordan disse udfordringer skal tackles, blev der naturligvis også givet bud på af talerne forud for underskrivelsen af en fødselsdagserklæring om målet for de kommende års samarbejde. Men hovedvægten lå på det historiske perspektiv og EUs succes med sikre fred i Europa efter to verdenskrige.

Europaparlamentets italienske formand, Antonio Tajani, var endog helt tilbage for at runde Romerriget med en anekdote om den spanskfødte kejser Trajan. Det var imidlertid EUs præsident, Donald Tusk, der med en stærkt personlig tale høstede det største bifald under ceremonien på Roms rådhus.

Tusk mindedes, hvordan han på vej til skole i 1960erne Gdansk stadig skulle forbi ruiner fra Anden Verdenskrigs totale ødelæggelse af den polske Østersøby. Samt hvordan byens skibsværft nogle årtier senere fødte den frie fagforening Solidaritet som det første skridt på vej mod Jerntæppets fald og genforeningen af Europa.

»Som barn af dette Gdansk har jeg mere ret end så mange andre til at minde om ikke at tage noget for givet. At bygge en fri verden, sådan som vi europæere har formået, kræver tid, anstrengelser og offervilje. At ødelægge den er derimod let. Det tager kun et øjeblik. Ligesom det skete i sin tid for mit Gdansk,« advarede Tusk.

Også fødselsdagsfestens vært, den italienske premierminister Paolo Gentiloni, lagde i sin tale vægt på EU som fredens projekt. Men samtidig understregede han det akutte behov for at komme videre.

EU har været for længe om at indse, hvor alvorlig truslen mod europæernes sikkerhed og velfærd er i en globaliseret, ustabil og krisehærget verden, og det er nødvendigt at reboote projektet - bl.a. ved »at droppe en lidt smålig og revisoragtig tilgang til den økonomiske politik«.

At den italienske premierminister førte an i selvkritikken, ikke mindst i forhold til den tysk ordinerede nøjsomhedspolitik, er på ingen måde tilfældigt. Hvis der var valg i Italien i morgen, ville de EU-kritiske kræfter som protestbevægelsen M5S og det højreregionalistiske Lega Nord få næsten halvdelen af stemmerne.

Et Italexit udgør dermed, i hvert fald ifølge meningsmålingerne, en større risiko end fransk farvel til Unionen anført af Marine Le Pen efter næste måneds præsidentvalg.

Som vidnesbyrd om den spændte stemning blandt italienerne blev ikke færre end seks demonstrationer lørdag afviklet i Rom - dels for at fejre den runde dag, dels og især for at protestere mod fødselaren.