De svage dyr i euroflokken

Finansmarkederne har udpeget landene på den Iberiske Halvø som de næste ofre for budgetkrisen. Portugal forsøgte i går at genskabe tilliden med et nationalt kompromis.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringerne i Lissabon og Madrid har gentaget det som et mantra i de seneste måneder:

Grækenlands økonomiske kaos er en isoleret historie og ikke en sydeuropæisk syge, der pr. automatik vil brede sig blandt euroens middelhavsmedlemmer. Hverken portugisere eller spaniere har løjet om deres budgetunderskud. Og selvom statsgælden vokser hurtigt i de to lande, er den faktisk stadig lavere end eksempelvis Storbritanniens.

Men lige meget hjalp det. Da Athen i slutningen af sidste uge bad om finansiel førstehjælp fra EU og IMF for at undgå en bankerot, begyndte internationale investorer øjeblikkeligt at presse renten på de spanske og især portugisiske statsobligationer i vejret.

Tirsdag fulgte kreditvurderingsselskabet Standard & Poors op med en markent nedgradering af Portugals kreditværdighed, der i Europa nu kun rangerer over Grækenlands. Spanien slap i første omgang for tiltale, men i aftes blev også den spanske gæld rykket en klasse ned.

Under alle omstændigheder er signalet klart: Det næste offer for kreditkrisen i eurozonen skal findes på den Iberiske Halvø.

National samling

Den truende situation fik i går Portugals to største politiske partier til at indgå en usædvanlig borgfred. På et møde blev den socialistiske premierminister, José Sócrates, og hans konservative modpart, Pedro Passos Coelho, enige om en fælles handlingsplan.

Den indebærer bl.a., at en række nedskæringer i overførselsindkomster og andre sociale ydelser på næste års offentlige budgetter træder i kraft omgående. Samtidig er der enighed om at sætte den almindelige indkomstskatteprocent op fra 42 til 45 og at indføre en skat på penge tjent ved ejendomshandel.

Tiden vil vise, om det er nok til at overbevise de internationale investorer og forhindre, at nye rentestigninger gør det umuligt for Portugal at finansiere sin gæld. Men en ting er sikkert. Det kommer til at gøre ondt på portugiserne, der i forvejen hører til EUs fattigste borgere.

Blodtørstige investorer

Og er det egentlig særlig retfærdigt? Ikke ifølge Daniel Oliveira, der er kommentator på ugeavisen Expresso:

»Vi er som landsbyboere, der frivilligt lader os plyndre i håb om, at vores plageånder drager videre og finder et andet offer, imens Europa lader stå til,« skriver Oliveira.

Også i nabolandet Spanien er der harme over situationen og, ikke mindst, karaktergivningen fra Standard & Poors.

»At disse selskaber gør sig til dommerne over soliditeten i vores økonomi, er rystende,« siger vicepremierminister María Teresa Fernández de la Vega og minder om, at de ikke havde vist sig som de store orakler, når det handlede om at forudsige finanskrisen.

Andre stemmer i både Spanien og Portugal opfordrer til selvkritik. Toneangivende aviser som El País og Diário de Noticias krævede i går på lederplads politisk handlekraft og klare signaler. Hvilket de fik i Lissabon, men ikke i Madrid, hvor regering og opposition brugte endnu en parlamentsdebat på mudderkastning.

Irsk selvtillid

Uden for den Iberiske Halvø har også Irland de seneste dage oplevet prisstigninger på sin gæld. Men irerne, der allerede har afsat broderparten af de nødvendige obligationer i 1010, er fortrøstningsfulde. »Vi rider stormen af,« forsikrer chefen for Irlands nationale finansagentur.

I Italien, der med en enorm offentlig gæld også begynder at mærke markedernes hede ånde i nakken, lader man foreløbig som ingenting.