Ét spørgsmål har hængt i luften, siden fire efterretningsfolk i december blev anholdt under mistanke for læk til pressen, og spidsen af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) følte sig nødsaget til at tale alvor med landets tre største mediehuse:
Kom spioncheferne Finn Borch Andersen (PET) og Svend Larsen (FE) uforvarende til over for chefredaktørerne at bekræfte en historie, de to tjenester ellers i fire et halvt år har gjort sig umage for at tie ihjel?
»De ville jo ikke nævne eller tale om Ahmed Samsam-sagen i den her kontekst, hvis der ikke var noget om snakken. Det lyder for mig som en bekræftelse af, at han var agent, og at de historier, Berlingske og DR har bragt, er korrekte,« siger advokat Erbil Kaya.
På vegne af sin klient, den terrordømte tidligere agent Ahmed Samsam, stævnede advokaten i december de to efterretningstjenester. Stævningens påstand lyder, at tjenesterne skal vedkende sig, at Ahmed Samsam ad flere omgange fra 2013 til 2015 var udsendt til den syriske borgerkrig som agent.
Og at Samsam uretmæssigt på femte år sidder fængslet for at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien på selvsamme rejser.
Derfor var det »en gave«, siger Erbil Kaya, at landets to spionchefer – Finn Borch Andersen og Svend Larsen – tog på intimideringstur hos chefredaktører fra mediehusene Berlingske Media, JP/Politikens Hus og DR.
Tre budskaber, tre sager
Spioncheferne havde tre budskaber: De fire anholdte efterretningsfolk (hvoraf én viste sig at være den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen) var og er sigtet efter en af straffelovens alvorligste bestemmelser, paragraf 109; strafferammen er op til 12 års fængsel, og journalister og chefredaktører kan også blive ramt af den.
Flere af chefredaktørerne gik desuden fra møderne med en opfattelse af, at det drejede sig om tre sager, som er blevet afsløret de seneste år, og som blev omtalt på møderne:
FEs samarbejde med amerikanske NSA om at tappe data fra fiberoptiske søkabler i Danmark.
Ekstra Bladets prisvindende afsløring af FEs advarsler om truslen mod blandt andre danske børn i de syriske fangelejre, som Islamisk Stat pønsede på at kidnappe og træne til terror i deres hjemlande.
Og Samsam-sagen. Berlingske har siden januar 2020 afdækket, hvordan Ahmed Samsam ad flere omgange fra 2013 til 2015 rejste til den syriske borgerkrig som agent for PET og FE og leverede oplysninger om danske jihadister fra slagmarken som et led i bekæmpelsen og forebyggelsen af terrorangreb i Danmark. Hvordan han under en ferie i Spanien i 2017 blev anholdt, fordi PET havde flaget ham som mulig jihadist i det europæiske politi- og toldsamarbejde Schengen Information System. Og hvordan tjenesterne lod ham i stikken, mens han i Madrid blev dømt for at tilslutte sig Islamisk Stat på rejserne til Syrien foretaget i Danmarks tjeneste.
Ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen fra Berlingske fortæller, at han på spionchefmødet spurgte, hvad anholdelserne af de fire efterretningsfolk handlede om.
»Svaret var, at det kunne jeg ikke få at vide, men at der jo havde været en række sager, der havde været offentlig omtale af, og at vi alle sammen ved, at det er de her tre sager,« siger Tom Jensen:
»Jeg gik derfra og var ikke i tvivl om, at det var de tre sager, der blev sigtet til.«
Spionchefer indkaldt
Advokat Erbil Kaya vil nu gøre møderne til en del af den kommende retssag mod PET og FE.
Han vil indkalde PET-chef Finn Borch Andersen, FE-chef Svend Larsen og chefredaktørerne og mediecheferne Tom Jensen fra Berlingske, Martin Krasnik fra Weekendavisen, Stig Ørskov fra JP/Politikens Hus og Sandie French fra DR som vidner i sagen.
»Vi vil bede dem afgive forklaring om møderne med PET og FE. Under hvilke omstændigheder foregik det, og hvad blev der sagt? Det forlyder, at efterretningscheferne på de møder nævnte min klient Ahmed Samsams sag som en, medierne ifølge de to tjenester kan hæfte strafferetligt for at skrive yderligere om,« siger Erbil Kaya.
Men hvad er konsekvensen, hvis efterretningstjenesternes svar er, at det er fortroligt, og at de ikke vil tale om det, heller ikke i retten – måske med henvisning til rigets sikkerhed, samarbejdet med fremmede tjenester og den slags?
»Jeg vil ikke tage sorgerne på forskud. Det må de forholde sig til. Men selvfølgelig er det oplagt for os at indkalde dem. De har nævnt sagen for chefredaktørerne, og jeg vil gerne i retten spørge dem hvorfor. Hvis de ikke vil det, må vi forholde os til det rent processuelt,« siger Erbil Kaya.
Han vil yderligere indkalde den hjemsendte og fængslede FE-chef, Lars Findsen, som vidne, »for at få viden om, hvorvidt han var inde over hvervningen af min klient som agent for efterretningstjenesterne eller hans kendskab hertil, og hvad min klients opgaver bestod af«.
»I den forbindelse er det også interessant at vide, om han er sigtet i relation til Ahmed Samsam-sagen,« siger advokaten.
Et langskud
Ifølge juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet er det et langskud at forsøge at få spioncheferne til at vidne i sagen.
»Det må nok forventes, at efterretningstjenesterne vil sætte sig imod, at spioncheferne bliver ført som vidner,« siger Frederik Waage.
Han henviser til, at byretten efter retsplejelovens paragraf 169 kan pålægge embedsmænd at afgive forklaring, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Men at samme paragraf giver efterretningstjenesterne mulighed for at nægte, hvis det sker af hensyn til »statens sikkerhed, forholdet til andre magter eller med hensyn til tredjemands liv eller helbred«.
»Retten kan, hvis de nævnte hensyn påberåbes af efterretningstjenesterne, næppe gøre andet end at stole på dem og afvise vidneførsel,« siger Frederik Waage.
Alligevel forstår juraprofessoren godt forsøget på at inddrage spionchefernes intimideringstur hos medierne i stævningen mod FE og PET.
»Jeg forstår godt, at Samsams advokat forsøger at få alle tænkelige beviser ind i en sag, hvor efterretningstjenesterne har været ekstremt lukkede, og hvor sagen handler om, hvorvidt efterretningstjenesterne har undladt at redde en dansk statsborger fra at blive udsat for justitsmord i Spanien,« siger juraprofessor Frederik Waage:
»Hvis sagen var helt uden substans, og Forsvarets Efterretningstjeneste ikke kendte til ham som person, ville han vel næppe blive genstand for en samtale til skræk og advarsel for chefredaktørerne.«
Tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen har samme vurdering.
»Det er da i allerhøjeste grad en gave for Samsam, fordi her ligger det jo implicit i ordene, at man har ført ham som agent, og der styrker man jo den sag, han har,« siger Hans Jørgen Bonnichsen, som dog ikke tror på, at spioncheferne i sidste ende kommer til at vidne i sagen.
Den tidligere chef i PET tilføjer, at han ikke selv ville have holdt den slags møder med chefredaktører.
»Det ville ligge mig så fjernt at holde sådan et møde overhovedet, og jeg ville slet ikke have nævnt sagen. Men jeg ved jo ikke, hvad der er foregået inde i hovederne på dem,« siger han.
Det ville klæde tjenesterne …
Erbil Kaya understreger, at stævningen af FE og PET er absolut sidste udvej for Ahmed Samsam, som med advokatens ord blev »kastet under bussen« af de to tjenester.
»Han har i snart fem år siddet varetægtsfængslet og har afsonet i Spanien og nu Danmark, så han føler jo, at han er blevet tvunget ud i det her. Der er begået et justitsmord: Manden blev jo dømt for at tilslutte sig Islamisk Stat på selvsamme rejser, han foretog for PET og FE,« siger han:
»Det er beskæmmende, og det vil klæde efterretningstjenesterne at komme ind på sporet og erkende, at Ahmed Samsam var deres agent, og at de har fejlet eklatant her. De bør sige undskyld, sørge for at få genoptaget hans sag og så give ham den erstatning, han skal have for at sidde uretmæssigt fængslet i så mange år.«
Berlingske har givet FE og PET – såvel som de to spionchefer Finn Borch Andersen og Svend Larsen – mulighed for at kommentere denne artikel. Det har de ikke ønsket.
Denne artikel er lavet i samarbejde med DR
