Den danske agent Ahmed Samsam blev fejlagtigt dømt som terrorist. Nu stævner han efterretningstjenesterne

Det danske efterretningsvæsen sendte 32-årige Ahmed Samsam på missioner i Syrien for at rapportere hjem om udrejste jihadister fra Danmark. Men PET og FE overlod ham til sin egen skæbne, da spanske politimyndigheder dømte ham for på selvsamme rejser at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Nu går han rettens vej. »De skal anerkende, at han afsoner en straf, han ikke burde afsone,« siger advokat.

Ahmed Samsam under retssagen i Spanien, 12. juni 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Luca Piergiovanni / POOL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter fire og et halvt år i fængsel har den terrordømte agent Ahmed Samsam mistet både tålmodigheden og troen på, at retfærdigheden for ham kommer af sig selv.

Troen på, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ville besinde sig og ringe, skrive, telegrafere, morse, sende en brevdue eller på anden vis forklare sagens rette sammenhæng til de spanske myndigheder: Nemlig at den spanske terrordom mod Ahmed Samsam er fejlagtig; at han var efterretningstjenesternes mand i Syrien; at han rejste afsted som betalt agent under instruks fra PET og FE for at rapportere hjem om danske jihadister udrejst til Syrien.

At han ikke tilsluttede sig Islamisk Stat i Syrien.

Men ingen fra Danmark har officielt kontaktet spanierne.

Og Ahmed Samsam er stadig i fængsel – stadig stemplet som en del af verdens mest berygtede terrorbevægelse.

Så nu går han rettens vej.

Fredag eftermiddag stævnede advokat Erbil Kaya på vegne af Ahmed Samsam de to danske efterretningstjenester ved Københavns Byret med påstande om, at de to tjenester »tilpligtes at anerkende«, at de hver især sendte Samsam på missioner til Syrien.

»Denne sag drejer sig om, hvorvidt Ahmed Samsam under sin rejse til Syrien i 2013, og forsøg herpå i 2014, har udført efterretningsopgaver for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretnings­ tjeneste,« lyder det i stævningen, som Berlingske har læst: “… og om de sagsøgte har handlet ansvars­- og erstatningspådragende over for Ahmed Samsam ved ikke i tilstrækkelig grad at have sikret sig, at relevante og afgørende oplysninger kom frem under Ahmed Samsams straffesag i Spanien, hvilket resulterede i, at Ahmed Samsam blev idømt 8 års fængsel for at have tilsluttet sig en terrororganisation«.

Mislykket redningsforsøg

Ad uofficielle kanaler forsøgte de danske efterretningstjenester dog allerede i 2018 at iværksætte en redningsaktion for at få deres tidligere agent ud af kniben i Spanien.

Under en ferie med venner i 2017 blev han med urette anklaget for at have tilsluttet sig Islamisk Stat på rejser til Syrien foretaget for de to tjenester.

Og som Berlingske tidligere har beskrevet, var flere medarbejdere i PET og FE frustrerede over, at Samsam som tak for at have påtaget sig et farligt arbejde var blevet ladt i stikken.

Desuden var vurderingen, at en offentlig afsløring af sagen for fremtiden kunne gøre det vanskeligt eller umuligt at rekruttere kilder.

Berlingske har oplysninger om, at den Ahmed Samsam var rekrutteret, betalt og udsendt til Syrien af Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. Her en skudsikkervest, han modtog af PET. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.
Da PET og FE ifølge avisens oplysninger uofficielt orienterede den spanske efterretningstjeneste, CNI, kort før domsafsigelsen i Madrid, lød svaret fra de spanske efterretningsfolk, at det var for sent at bremse det spanske retssystem.

Plan B var ifølge fortrolige kilder med kendskab til forløbet at få Ahmed Samsam overført til afsoning i Danmark, hvor han diskret kunne løslades med et pænt kontantbeløb i kompensation.

Sidste år blev Ahmed Samsam så overført til afsoning i Danmark – efter tre og et halvt år i fem-seks forskellige spanske fængsler.

Ved Retten i Glostrup blev hans straf konverteret til seks års fængsel, som er den maksimale strafferamme efter dansk terrorlovgivning på det tidspunkt.

Men redningsplanen blev aldrig gennemført.

Ahmed Samsam er stadig spærret inde. Han har ikke fået nogen kompensation.

Og en efterretningskandale, som tilsyneladende kunne være løst i stilfærdighed, skal nu afgøres i retten.

»Der har været flere muligheder for at løse det her i mindelighed, men det har man i efterretningstjenesterne tilsyneladende ikke ønsket,« siger advokat Erbil Kaya fra Advokatfirmaet Erbil G.E. Kaya:

»Man kunne under hånden havde givet Spanien oplysninger i fortrolighed om, hvordan tingene hang sammen. Det gjorde man ikke. Man kunne have givet ham en økonomisk kompensation for de lidelser, det her har givet ham, og det har man heller ikke gjort.«

Nu må han gennem det danske retssystem for at afkræve efterretningstjenesterne svar, mener advokaten.

»Min klient har arbejdet for PET og FE og fremskaffet oplysninger fra Syrien i relation til konflikten dernede. Det har han så fået en dom for i Spanien, hvilket jo ikke var meningen. Da Danmark ikke har støttet ham og bekræftet, at han var udsendt af PET og FE, og at han dermed med urette er blevet dømt som Islamisk Stat-terrorist, ser vi ikke andre muligheder end at stævne PET og FE for at få oprejsning,« siger Erbil Kaya:

»De skal anerkende, at der har været et ansættelsesforhold, og at han afsoner en straf, han ikke burde afsone.«

I krig mod diktatoren

Ahmed Samsam er dansk statsborger med syrisk familiebaggrund. Han er født i Holbæk og opvokset i Odense og København.

I efteråret 2012 rejste han til Syrien, forældrenes hjemland, for at tilslutte sig det væbnede oprør mod diktatoren Bashar al-Assad.

Ahmed Samsam har i tidligere interviews forklaret, at han i Danmark var endt i en kriminel løbebane, og at det gav ham ny mening med tilværelsen at deltage i kampen mod den syriske diktator.

»Jeg har været til belastning mange gange. Men nu føler jeg, at jeg er til aflastning. Og det er en følelse, der er titusinde gange bedre,« som han sagde til DR-korrespondent Puk Damsgaard i et reportageindslag fra Syrien i september 2012.

Da Samsam i december samme år vendte hjem til Danmark, blev han anholdt i lufthavnen og sendt til afsoning af en reststraf for en tidligere dom i Kalundborg Arrest.

Det var her to medarbejdere fra PET – »Jesper« og »Søren« – opsøgte ham med et tilbud: Tag til Syrien for os, for PET.

Ahmed Samsam har tidligere fortalt til Berlingske, at tilbuddet var tillokkende. Han ville blive aflønnet med sorte penge fra tjenesten, hvilket var rart, men dertil kom noget andet og mere ubestemmeligt.

Samsam var ligesom PET bekymret for den mørke side af oprøret mod Assad. Kampen mod diktatoren var legitim, mente Samsam, men den voksende jihadisme vendt mod Vesten og Danmark kunne lige så vel ramme hans søstre, brødre og familie i København.

»Jeg ville hjælpe med at forhindre et terrorangreb i Danmark. Jeg har familie, der bruger offentlig transport, som har stor risiko for at blive ramt af terror. Ligesom enhver anden dansk borger,« sagde Ahmed Samsam til Berlingske sidste år.

Så han tog imod PETs tilbud.

Ahmed Samsams familie fotograferet i forbindelse med en tidligere reportage i Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Berlingskes afdækning af Samsam-sagen, som er baseret på fortrolige kilder med kendskab til forløbet, har vist følgende:

Ahmed Samsam blev rekrutteret af PET i december 2012, og hans tjenesteforhold blev formelt indledt 14. februar 2013 og fortsatte frem til 1. november 2013, hvorefter han blev overdraget til FE. Fra 13. november 2013 til 28. oktober 2015 virkede han således som agent for FE.

Knap to år senere gik det galt.

Terrorister ved Solkysten

Den 30. juni 2017 klokken 17.10 blev han anholdt under en ferie ved Solkysten og sigtet for terrorisme.

For det spanske politikorps Guardia Civil var sagen klar: Ahmed Samsam var en radikaliseret islamist, der havde tilsluttet sig Islamisk Stat.

Hans telefon var fuld af billeder af ham selv og venner med våben i hånd i Syrien: billeder af Ahmed Samsam på en kampvogn, billeder af Ahmed Samsam med en glinsende pistol, billeder af Ahmed Samsam foran det, der lignede et IS-flag i Syrien.

Læg dertil, at han var »flaget« som mulig terrorist i Schengen Information System og ifølge de spanske betjente opførte sig mistænkeligt under ferieopholdet. Gruppen skiftede hotel konstant, kørte rundt i et område, der var kendt for kriminalitet, og uploadede en religiøs video på Facebook, der af Guardia Civil blev opfattet som et forvarsel om et terrorangreb.

Men der var også en anden forklaring, og den gav Ahmed Samsam straks efter anholdelsen de spanske politimyndigheder:

Han havde ganske rigtigt kæmpet mod Assad på en rejse til Syrien i 2012, hvor tilsluttede sig Kataib al-Iman (på dansk Troens Brigade, red.), som var en salafistisk, lokalt orienteret syrisk kampgruppe uden forbindelse til hverken al-Qaeda eller forløberen til Islamisk Stat, Jabhat al-Nusra.

Men samtlige af Ahmed Samsams efterfølgende rejser til borgerkrigen i Syrien skete ifølge ham selv – og ifølge Berlingskes oplysninger – efter instruks af de to danske efterretningstjenester.

Så nej, han havde ikke tilsluttet sig Islamisk Stat. Derimod var hans mission i dansk tjeneste at bidrage til i sidste ende potentielt at forhindre jihadistiske terrorangreb i Danmark.

Ahmed Samsams advokater og familie har igen og igen de seneste år forsøgt at få PET, FE og Justitsministeriet til at vedstå sig kendskabet til deres tidligere agent med henblik på at få dommen fra Spanien omstødt.

Hver gang med samme resultat: intet svar.

Omdrejningspunktet: Paragraf 169

Professor dr.jur. fra Syddansk Universitet Frederik Waage kalder den forestående juridiske kamp for et »nærmest retshistorisk« opgør.

»Det bliver vældigt interessant at følge, og påstanden fra advokaten vil kunne formuleres ret simpelt: Var Ahmed Samsam agent eller ej,« siger Frederik Waage.

Men der er et problem, påpeger Frederik Waage og henviser til retsplejelovens paragraf 169, som ifølge professoren »bliver omdrejningspunktet«: Den angiver, at alle har pligt til at afgive forklaring i retten og tale sandt, medmindre man er tiltalt i en straffesag. Dermed burde det være enkelt at indkalde PETs chef som vidne og bede ham fortælle sandheden.

Men nej.

Hvis en person har tavshedspligt, og det har ansatte i efterretningstjenesterne, kan de ikke tvinges til at vidne, medmindre ledelsen tillader det.

Hvis vidneudsagn er »afgørende for sagens udfald« – og det vil de i sagens natur være i sagen om Samsam – kan retten dog pålægge PET og FE at forklare, hvorfor de nægter at lade ansatte vidne, eller i øvrigt nægter at lægge oplysninger frem.

Herefter kan retten så – efter en afvejning af hensynet til de to parter –alligevel pålægge PET og FE at vidne, medmindre »nægtelsen er begrundet med hensynet til statens sikkerhed« eller »dens forhold til fremmede magter«, hvilket uden for enhver tvivl vil være tilfældet i den konkrete sag.

Med andre ord:

»PET og FE vil ikke kunne tvinges til at afgive vidneudsagn, fremlægge dokumenter eller på andre måder bekræfte, hvorvidt det er korrekt, at Ahmed Samsam virkede som agent – men det betyder ikke, at alt håb nødvendigvis er ude for Samsam,« forklarer professor Frederik Waage.

Lovgivningen er formuleret således, at PET og FE – hvis retten kræver det – under alle omstændigheder kan pålægges at forklare, hvorfor de to tjenester ikke vil fremlægge oplysninger. Og en dom fra Højesteret fra 2010 i en anden type sag har gjort det klart, at det kan aftales, at retten kan se dokumenter af betydning for en sag, uden at dele dem med modparten – i denne sag Ahmed Samsam og hans advokat. Men det vil kræve de to tjenesters medvirken. Nægter de, kan retten ikke forlange det.

»Jeg ved jo ikke, hvordan PET og FE vil håndtere den her sag. Men man kan konstatere, at Samsam indtil videre er blevet mødt af en mur af tavshed. Hvis det gentager sig i retten, kan dommerne ende med at sidde tilbage med et indtryk af, at PET og FE ikke rigtig vil forklare sig, at de vægrer sig. Man vil ikke tillade, at ansatte afgiver forklaring i retten. Man vil ikke fremlægge dokumenter. Man vil måske ikke engang indgå aftale om, at rettens dommere – og kun dem – får adgang til dokumenter,« forklarer Frederik Waage.

»Hvis retten kommer ud i en sådan situation, hvor de to tjenester ikke medvirker overhovedet til opklaring af sagen, så er det vigtigt at huske, at vi i Danmark har fri bevisbyrde. Dommerne vil kunne dømme PET og FE efter Samsams påstand, selvom de måtte nægte at medvirke til sagens oplysning,« siger han.

»Det bliver et show«

Waage mener, at »alene dét, at sagen nu trækkes ind i retssystemet, vil være med til at kaste lys over forløbet« og »PET og FE vil blive trukket ud af deres passivitet og – i nogen grad – deres tavshed«.

»Det bliver et show. I hvert fald indtil retten måtte vælge at lukke dørene. Hidtil har PET og FE med succes blot valgt tavsheden. Man siger ingenting. Undlader at besvare breve i måneder og år. Men PET og FE kan ikke undlade at møde op i retten. Man kommer ikke langt med at nægte at forklare dommerne, hvorfor man ikke vil forklare sig, og i det mindste vil det blive meget tydelig for enhver, hvis de to tjenester fortsat ikke medvirker til at oplyse sagen. Hertil kommer, at statens retssagsførelse sker på ministrenes ansvar. Selvom der kan være være gode grunde til, at myndighederne ikke vil udtale sig, vil regeringen skulle stå på mål for en beslutning om ikke at svare på spørgsmål i sagen,« siger professor, dr.jur. Frederik Waage:

»Denne sag må forventes at blive behandlet på højeste niveau i ministerierne. Og kritikere vil for eksempel kunne spørge justitsministeren, hvorfor man end ikke vil tillade, at visse dokumenter kan vises til en dommer. Og spørgsmålet er, om man kan leve med, at der står et billede tilbage af tjenesterne som stater i staten,« siger Frederik Waage.

Hverken FE eller PET er ved avisens deadline vendt tilbage på Berlingskes henvendelse om en kommentar til stævningen.