Voxpop efter første tur med Cityringen: »Vil helt sikkert bruge den meget«

Utallige mennesker har i dag valfartet til København for køre en prøvetur med metroen i den nye Cityring.

Utallige danskere strømmer ned i metroen for at få deres første tur med den metro i København. Berlingske taler med fire af dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Fire danskere fortæller om deres indtryk af Cityringen efter første færd. Du kan læse om Berlingskes første tur med metroen her:

Steven Harrod mødte Berlingske på Rådhuspladsen, efter han havde kørt sin første tur med Cityringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederik Volstrup Kock.

Steven Harrod, 52, lektor på DTU, bor i Allerød

»Det var en fantastisk oplevelse. Jeg har sjældent set offentlig transport, hvor der er gjort så meget ud af designet, samtidig med vi kom hele byen rundt på omkring 20 minutter. Når jeg skal ind til byen i Tivoli eller sådan noget, vil jeg helt sikkert bruge den. Min kone og jeg er meget begejstret.«

Berlingske mødte Christian Berg på vej op af rulletrappen fra hans første tur med Metroen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederik Volstrup Kock.

Christian Berg, 28, IT-supporter, bor på Frederiksberg

»Indtil videre har det været en dejlig oplevelse. Det er skønt, at man kan køre hele byen rundt i samme tog. Siddepladserne synes jeg også var bedre end i de første metrolinjer. Jeg bor på Frederiksberg, så jeg regner med at komme til at bruge Cityringen en hel del. Før tog jeg kun metroen, hvis jeg skulle ud til Fields i Ørestaden. Til hverdag plejer jeg at bruge bus 4A, men der vil jeg klart vælge metroen fremover.«

Berlingske mødte Silvia Schmitz på vej op ad metroen efter hendes første tur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederik Volstrup Kock.

Silvia Schmitz, 42, arbejder i Integrationsministeriet, bor på Frederiksberg

»Jeg synes, det er herligt. Jeg kan godt lide designet, det ser nyt og lækkert ud. Jeg regner med at komme til at bruge den meget. Normalt kommer jeg enten frem på cykel eller tager metroen fra Fasanvej, men nu hvor der er kommet Cityring på Frederiksberg Station, kommer jeg nok til at bruge den oftere. Jeg er ikke så glad for, at prisen på den offentlige transport stiger generelt, men hvis man kan tjene nogle af pengene hjem på den måde, er det måske rimeligt nok.«

Berlingske mødte Frank Henriksen, da han trådte op på Rådhuspaldsen efter første tur med Cityringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederik Volstrup Kock.

Frank Henriksen, 66, pensionist, bor i Solrød

»Det var fantastisk. Det ligner meget den gamle metro, der er rigtig fine lyse stationer. Når jeg er i København fremover, vil jeg uden tvivl køre med den. Prisstigningerne betyder ikke det store for mig, men for de lokale københavnere, der bruger metroen dagligt, er det måske en anden sag.«