Flere hjorte angriber hundeluftere i Dyrehaven

Under coronakrisen er vi vilde med naturen. Hundeejere i Dyrehaven skal bare lære at opføre sig ordentligt.

Hundeejere i Dyrehaven gør livet hedt for hjortehunner og deres kalve. Resultat: Hjortene kan finde på at angribe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mens coronakrisen har lagt byer øde, har det været populært at tage en tur i skoven med sin hund. Så populært, at det i Danmarks mest besøgte naturområde, Dyrehaven, har skabt usædvanligt mange konfrontationer mellem hjortehunner (hinder), der vil passe på deres nyfødte kalve, og hundeluftere uden sans for takt og tone blandt hjortene.

»Vi har fået rigtig mange rapporter om løse hunde,« fortæller skovfoged i Dyrehaven Torben Christiansen.

»Så sent som forrige weekend fangede vi to hunde, som var uden ejere og som løb rundt og jagtede vildtet. Det er med til at stresse og provokere hjortene. Det er mit indtryk, at der under coronakrisen har været flere mennesker i skoven, som ikke er vante skovgæster,« vurderer Torben Christiansen.

De mange tusind gæster i Dyrehaven – under normale forhold 7,5 millioner om året – med og uden hunde i snor, kombineret med de omkring 2.000 hjorte, har fået Naturstyrelsen til at råbe vagt i gevær.

På sin hjemmeside gør Naturstyrelsen under overskriften »De store hjorte har unger, hold afstand« opmærksom på problemet ved at beskrive en hændelse fra  21. maj, hvor en hind angreb en hundelufter, der kom for tæt på. Ingen kom dog til skade.

Ikke kun hunde uden snor

»En skovløber som bor inde i Dyrehaven fortalte mig forleden, at han på en almindelig søndag for nylig så otte-ti løse hunde. Det plejer vi at påtale over for folk, men på grund af coronasituationen, har vi ikke måttet henvende os til vedkommende.«

Det kan være let for et menneske og selv en hund at overse en hjortekalv, der trykker sig i græsset. For ikke at tiltrække rovdyr afgiver hjortekalven fra naturens side ikke ret meget lugt, så både hunde og mennesker kan uforvarende komme tæt på den lille kalv. Moderen græsser måske et par hundrede meter væk, men er opmærksom på sin kalv. Hvis nogen kommer for tæt på, »så er det, det går galt«, forklarer Torben Christiansen.

Torben Christiansen, skovfoged

»Vi har fået rigtig mange rapporter om løse hunde.«


Naturstyrelsen har ikke tal på antallet af konfrontationer mellem mennesker og hunhjorte, men de er ifølge Torben Christiansen, stigende.

For at illustrere alvoren yderligere fortæller han om tidligere episoder, hvor en hind sparkede en hund i hovedet, så den døde. Og om engang da en løber uopmærksomt kom for tæt på en hind midt på en sti. Den flyttede sig ikke, men lagde ørene bagud, stillede sig på bagbenene og sparkede med klovene ud efter løberen. Resultat: et par brækkede ribben. Hinden havde efter Torben Christiansens vurdering sandsynligvis en kalv liggende i græsset tæt ved.

Reglerne er klare

»Det er også folk med hunde i snor, der risikerer at provokere en hind med en kalv i græsset. Hinden ser på hunden. Uanset om den er i snor eller ej, så er det hunden, den reagerer på,« siger Torben Christiansen.

Ifølge skovfogeden er der meget få episoder mellem hjortehunner og mennesker uden hund. Vil man som hundelufter i maj og juni helt undgå at møde en hind med letantændeligt moderinstinkt, har han dette råd:

Hvis du trækker en linje på tværs øst-vest gennem Dyrehaven ved Eremitageslottet, så ophold dig nord for denne linje. Kronhinderne, der har kalve nu, går ikke ind i det område.

»Mange mennesker, der er ude for at nyde naturen, glemmer at overholde reglerne. Og reglerne er meget klare: Det er ikke tilladt at medbringe løse hunde i naturen. Med undtagelse af de skove, der har status af hundeskove, og der står det ved indgangen, at det er tilladt.«

Tallene fortæller sort på hvidt, at vi er flere mennesker om kvadratmetrene i naturen og dermed udsætter os selv, vores hunde og hjortene for farer.

En rundssprøge, som Friluftsrådet har fået foretaget af Kantar Gallup, viser, at hver fjerde har besøgt et naturområde, de ikke har besøgt før coronakrisen. 34 procent har opholdt sig mere i naturen, og det er særligt unge mellem 18 og 35 år, der bruger naturen mere.

I naturområderne omkring større byer har man registreret mellem 70 og 160 procent flere besøgende fra 15. marts til 1. maj i forhold til samme periode sidste år. Der er til gengæld registreret færre besøgende i naturområder langt fra byerne.

»Ja, naturen er stor og flot og der er store flotte dyr. Men de besidder også naturlige instinkter og et af dem er, at de passer rigtig godt på deres afkom,« siger Torben Christiansen.