Her hjælper ingen kære kugleramme

For nøjagtigt et år siden havde politikerne i Århus hvæsset den store sparekniv og varslede bl.a. nedskæringer på børneområdet. Det fik nogle forældre til at stikke hovederne sammen. De var så vrede, at de fik andre forældre med på en blokade af byens institutioner.

Det blev starten på en af de største protest­aktioner, siden daværende statsminister Poul Schlüter (K) i fattigfirserne sendte befolkningen på kartoffelkur. Blokader og strejker bredte sig som ringe i vandet og nåede også til København.

2. oktober 2006 stod 10.000-15.000 pædagoger, forældre, gymnasielever og måske også et par socialistiske ballademagere på Rådhuspladsen i København og protesterede, mens københavnske institutioner enten var ramt af strejker eller forældreblokader.

Inde på Rådhuset stod flere politikere og undrede sig over, det de så fra vinduerne. For ifølge tal fra økonomiforvaltningen blev der tilført 4,4 mio. kr. ekstra til de københavnske vuggestuer og børnehaver i år.

Og hvad har man så lært af det? Tilsyneladende ikke ret meget.

For nu er historien ved at gentage sig. Københavnske forældre har varslet blokader her til morgen, hvor også de ansatte vil tage stilling til, om de vil nedlægge arbejdet mod i skrivende stund uspecificerede besparelser på 120 mio. kr. på skoler og institutioner i 2008. Samtidig viser nøgletallene, at København suverænt bruger flest penge på pasning af 0-10-årige børn. Men ude på institutionerne ser virkeligheden helt anderledes ud. Her har man regnet, divideret og lagt sammen. Derfor hænger der opslag, som f.eks. beretter om, at besparelsen vil betyde, at der skal afskediges en fuldtids- og en deltidsansat pædagog.

Københavns overborgmester Ritt Bjerre–gaard (S) har omvendt i et nyhedsbrev skrevet, at hun ikke regner med, at der skal afskediges personale, selv om nogle ansatte måske skal skifte arbejdsplads.

»Der er ikke, og bliver ikke, tale om drastiske forringelser. Ændringerne vil ikke kunne mærkes af langt, langt de fleste børn,« skriver Ritt Bjerregaard bl.a.

Alligevel står forældre her til morgen og protesterer. Hvis de altså gør, som de har sagt. Men hvordan kan det være, at de oplever nedskæringer, når der rent faktisk er tilført flere penge til børnepasning år for år siden 2002?

»Vi er ikke gode nok til ude på institutionerne, at kommunikere, hvad Københavns Kommune gør og har gjort på området. Det er helt klart noget, som vi skal blive bedre til,« siger Ritt Bjerregaard.

Problematiske nøgletal
Faglig sekretær i BUPL Hovedstaden, Dan Lange, har følgende svar på spørgsmålet:

»Problemet er, at nøgletal ikke siger ret meget om hverdagen på den enkelte institution. Tallene er sammensat af en lang række forhold, som giver kommunen øgede udgifter, men ikke har betydning på grøn stue. F.eks. når der kommer flere børn, der har brug for støttepædagog. Eller nye opgaver som sprogtest,« siger Dan Lange.

Han tilføjer, at Københavns Kommune har indført en børneplan med pasningsgaranti, så der er investeret store beløb i anlæg og drift af nye pladser. »De centrale beløb kan man heller ikke mærke på grøn stue. Derimod har man oplevet et fald i de decentrale ressourcer,« siger Dan Lange.

I en krig er sandheden altid det første offer. I en talkrig er sandheden tilsyneladende afhængig af øjnene, som ser. Her hjælper ingen kære kugleramme.