Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Tvekamp

06DEBjeve-Mads-Fuglede-Grof.jpg
BMINTERN - Mads Fuglede Groft
Læs mere
Fold sammen

Dengang vi stadig havde lidt rygrad her til lands, kunne man afgøre tvister med tvekamp. Da jeg fulgte endnu et samråd med Inger Støjberg, tænkte jeg, at en nævekamp, indtil den ene part ikke bevæger sig mere, ville være at foretrække. Så kan man også komme videre bagefter og få lukket tingene.

Jo mere jeg tænker over det, des gladere bliver jeg for ideen. Hvis bilejere kunne udfordre borgmesteren for cykelfetichisme, Morten Kabell, til tvekamp, hver gang de fik en p-bøde, ville meget blive bedre i København. Dagbladet Politiken ville sikkert ophøre med at eksistere eller i hvert fald ikke udkomme regelmæssigt, da alle ved, at veganere i tylskørt med galoperende glutenallergi er elendige til nævekamp. I det hele taget er det min fornemmelse, at venstrefløjen ville falde lidt ned og kaste sig over batik, hønsestrik og hashkager igen.