Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Overraskelse fra Afghanistan

Lars Møller Fold sammen
Læs mere

DR kan sensationelt afsløre, at de afghanske skoler, som Danmark har bygget og investeret i, ikke anvendes efter det oprindelige formål. I de områder, som Taleban kontrollerer, styrer de oven i købet undervisningen! Det er i sandhed overraskende. Handlekraftige politikere forlanger udenrigsministeren i samråd. DR oplyser også, at man snyder med elevtallet, formentlig for at få større tilskud. Groft sagt er enig. Enten har man sjusket med beskrivelsen af formålet med skolerne, eller også kan det være, at de lokale magthavere helt uforståeligt og sensationelt er ligeglade. Der må skrides ind. At man snyder med bistandsmidler i et af verdens mest korrupte lande er intet mindre end en stor overraskelse og en gigantisk skandale.