Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Ligestilling

Claes Kastholm Hansen
Læs mere
Fold sammen

Den svenske udenrigsminister Margot Wallström (S), der på beundringsværdig kort tid har lagt svensk udenrigspolitik i ruiner, slog sig op hos Socialdemokraterna ved at gå imod de »sure gamle mænd«. Det kaldte hun folk som daværende statsminister Göran Persson og EU-kommissionsformand Barroso. Udtrykket er meget populært, også i Danmark, hvor det bruges, når man mangler argumenter. Mænd, der bruger klicheer om kvinder af samme art – f.eks. »hysteriske klimaktoriefund« eller (om småbørnsmødre) »forkælede fløjtetønder« – gør klogt i hurtigst muligt at emigrere til Saudi-Arabien, hvis de har deres liv kært. En helt urimelig samfundstilstand. Hvis der skal være ligestilling, må det gælde begge veje.