Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Hvad laver de europæiske ledere? Nåh jo, de skælder ud på Trump

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hvor er de handlekraftige ledere?

Bent Blüdnikow

Der er ingen, som kan bebrejde folk, at de forsøger at komme til Europa fra elendigheden i Mellemøsten eller Afrika. Men man kan bebrejde de europæiske ledere, at de troede, at en aftale med Tyrkiets despot Erdogan ville forhindre tusindvis af flygtninge og immigranter i at komme til Europa.

Jyllands-Postens Mikael Jalving siger det klart: »Hvad EU betyder i grænsespørgsmålet er sniksnak og mere Mellemøsten på gader og stræder i de vesteuropæiske byer. Det samme gælder den »aftale«, som EU har lavet med den tyrkiske præsident, Erdogan. Den er så godt som intet værd. Især fordi EU eller NATO endnu ikke har truffet militære forholdsregler, der kan sikre kontinentet.«

De europæiske ledere havde en forpligtelse til at sikre vore grænser. De undlod det og indgik en løs aftale med diktatoren. Hvad laver de europæiske ledere? Nåh jo, de skælder ud på Trump, bl.a. fordi han er ved at bygge en mur.

En lykkelig smeltedigel

Eva Selsing

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Det er på det seneste kommet frem, at der er problemer med social kontrol og det løse islamrelaterede på flere af de indvandrertunge gymnasier. Regeringen har tydeligvis vidst det et stykke tid, for den nye plan om at tvangsblande gymnasieelever, er udtryk for et desperat forsøg på at få den sagnomspundne integration til at ske. Med danske børn som instrument.

Det er selvfølgelig altid uhyggeligt, når mennesker (børn!) bruges som middel i stedet for mål i sig selv, men hvis nu regeringen i det mindste fordeler sol og vind lige, så det ikke bliver muligt for kulturklassen at holde deres egne unger ude af det, er det i det mindste ikke social skævt.

Man må således opfordre til, at private institutioner som Ingrid Jespersen og Det Fri Gymnasium ikke skal kunne sige nej til de mere eller mindre fuldortodokse udøvere af islam. Faktisk burde de tage 100 pct. flere end alle andre, da det ikke mindst er forældrene på disse skoler, som har stemt for at få indvandringen til landet. Dét ville være ægte medmenneskelighed og solidaritet: for én gangs skyld ikke at lade rosset betale for de velbehageliges utopi.