Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Russerne skal betale, ikke EU
Hans Hauge
EUs miljøkommissær, litauiske Virginijus Sinkevicius har været i Danmark. Han siger, at der kommer tørke i Ukraine til sommer. Vi får se. Sinkevicius er ikke just russervenlig. Han har jo ikke oplevet 15. juni 1940, da litauerne hyldede de russiske befriere, der fik fascisterne bekæmpet. Sinkevicius har en plan. Når Ukraine-krigen er forbi, skal russerne betale for genopbygningen. Det skal EU ikke. Miljøkommissæren regner med, at russerne taber. Han er et godt eksempel på EUs politik. Den går ud på det samme som Vestmagternes politik over for Tyskland efter 1918. Det gjaldt om at udhule den tyske økonomi og lade tyskerne betale. Og hvad fik vi ud af det? Fred og demokrati? Vi kender historien. Efter Hindenburg kom Hitler, så hvem kommer mon efter den russiske Hindenburg, altså Putin? Det bliver én, der er meget, meget værre.
Grundloven
Lars Møller
Groft sagt kan godt blive træt i ansigtet, når man hører nogle påstande om, at den kommende afstemning om EU-forbeholdet kan blive en automatisk glidebane i retning mod en hypotetisk og ikke eksisterende EU-hær. Fantaster forestiller sig ovenikøbet at selvrådige EU-embedsmænd i eget hovedkvarter og af egen vilje vil styre rundt med danske soldater uden fædrelandets samtykke. Det er noget forvrøvlet pølsesnak. Ifølge Grundlovens paragraf 19 stk. 2 kan man ikke indsætte eller udsende danske styrker uden en afstemning i Folketinget. Dette gælder alle former for indsættelser, uanset om forsvarets personel skal indsættes under kommando af NATO, FN, OSCE og/eller EU. At hævde at Grundloven sættes ud af kraft ved et ja, er noget vrøvl og uværdigt i en diskussion.