Dødlinjen

Peter Nedergaard

Engang var Deadline et interessant program. Intelligent. Rap journalistik. Vedholdende. Kritisk. Noget alle ville se. Når Martin Krasnik interviewede Morten Bødskov. Det var noget, der var værd at spilde tiden på. Nu er alt det lukket mentalt ned. Journalister, der interviewer personer, som de er enige med. Uden bid. Som moderatorer mellem meningsfæller. Som søger holdninger, der blot bekræfter, hvad Deadline-journalisten allerede mente om den sag. Det er ikke en public service-station værdigt. Alting har sin tid. Deadline har haft sin. Luk det nu. Tak! Hilsen Groft sagt.

Hvorfor drikker de unge?

Hans Hauge

Holberg forsøgte at svare på, hvor Jeppe drikker. I dag forsøger videnskaben at svare på, hvorfor de unge gør. Nogle sociologer fra Aalborg har gjort det, som videnskaben gør: De har spurgt 35 unge om det. Det kaldes »empirisk grundlag«. De har fundet ud af, at det er »kulturen«, der gør de unge stressede og drikfældige. Kulturen er nemlig »sårbarhedsskabende«. Det lyder godt nok forfærdeligt. De unge vil for eksempel gerne være med i et fællesskab, men for at komme med skal de være attraktive og interessante, og det er jo de færreste, der er det. Det er altså hårdt for dem at komme med i fællesskabet, hvis de ikke ser godt ud eller får lave karakterer. Vi skal ifølge forskerne blot lige lave kulturen om, men de kommer ikke med et bud på, hvilket parti vi så skal stemme på. Er der ikke en myte om, at sociologer altid er røde? Det må vi lave en interviewundersøgelse om, så vi kan få et empirisk grundlag. Vi skal i al fald lige lave en sårhelingskultur – en plasterkultur?