Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Borgerdrevet

Edith Thingstrup. Fold sammen
Læs mere

Al magt til folket, sang Røde Mor engang i 1970erne. Og nu synger også de Konservative i Danmark med. Alle partier i Folketinget – undtagen regeringen og Socialdemokraterne – har fremsat et beslutningsforslag om såkaldte »borgerdrevne forslag«.

Partierne vil indføre en ordning, hvorefter borgere har ret til at få fremsat, behandlet og stemt om forslag i Folketinget. Det skal ske på betingelse af, at man kan indsamle underskifter fra mindst 50.000 borgere, som støtter forslaget.

Men hvorfor gøre det så svært? I dag skal man jo bare finde et enkelt folketingsmedlem, der støtter en tosset idé, for at få den behandlet i Folketinget. Hvad skal man med 50.000 underskrifter? Nutidens folketingsmedlemmer er såmænd parat til at fremsætte et forslag, hvis bare de modtager et par »likes« på Facebook. Ingen grund til store underskriftsindsamlinger om »borgerdrevne forslag«. Demokratiet er i praksis langt billigere til salg.