Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Artist in residence

01DEBUlrik-Hoey-Groft-Sagt-.jpg
Ulrik HÔøΩy Groft Sagt
Læs mere
Fold sammen

Statens Kunstfond har resolveret, at Berlin og Istanbul skal afløses af nye byer i »artist in residence-ordningen«, og det er kun rimeligt.

Hvor originalt er det med en dansk maler, forfatter, fotograf, billedkunstner i disse velbeskrevne storbyer – og dog. Istanbul lokker, især efter valget af Recep Tayyib Erdogan til ny diktator. Man ville gerne læse mere om Tyrkiets hovedstad og stemningen dér. Ikke så meget fra en esoterisk venligboer med anlæg for underkastelse i DNA-molekylerne som fra en polemisk amazone fra omegnen af Trykkefrihedselskabet. For ikke at tale om en dansk skribent med tyrkiske rødder, helst kvinde, helst skrap, helst Ayaan Hirsi Ali-agtig, så den samlede afsky for Erdogans islamistiske diktatur motiveres, formuleres og præsenteres for danske læsere. Æv, det må så blive en anden god gang.