Kinky koteletter

Ikke alle har opdaget, at stripstedet Wonder Bar er blevet til et argentinsk steak house. Berlingskes Svend Rasmussen har været på anmelder-besøg.

Foto: Claus Bech .
Læs mere
Fold sammen

...

Sig mig, hvornår begynder underholdningen? Bordet med de velnærede herrer fra provinsen på ’forretningsmiddag’ havde flere gange skævet utålmodigt op mod scenen med det hvide piano, kontrabassen og det gamle refrænsangerinde-mikrofonstativ, mens de spyttede i deres ølglas og pirkede til maden foran dem.

Det var tydeligt, at de i stedet for et par argentinske bøffer havde forventet at se en helt anden slags kød på bordet.

De lignede umiskendeligt nogen, der var, om ikke gået helt galt i byen, så i hvert fald kommet en postgang for sent. Og ikke havde opdaget, at Københavns førende ’luksusbar for gentlemen’, stripklubben Wonder Bar, har sendt både de røde sofaer, champagnepigerne og byens dyreste drinkskort på aftægt. 

Læs også: Her kan du spise i 2012

Der er stadig mulighed for savle over synet af både flotte filetter, kinky koteletter og all-nude mørbrader, men hos den nye ejer må man også røre og ikke mindst gerne sætte tænderne i kødet.

For ind på matriklen i Studiestræde er nemlig rykket det argentinske steak house Evita Peròn, der oven i købet på forhånd har erklæret at man vil »transportere gæsterne tilbage i tiden til Argentinas Bella Epoca, da general Perón var ved magten.«

Altså en hyldest til den fascistoide diktator Juan Perón? Well, indretningsmæssigt er det faktisk lykkedes ganske godt at genskabe stemningen fra Argentina i 1940’erne og 1950’erne: med krystallysekroner, dækketallerkener i sølvplet og store krystalglas samt en indretning holdt helt i brunt-hvidt – lige fra de tungt polstrede brune stole, små lampetter på de hviddugede borde med bestik i et brunt læderetui, føromtalte hvide piano og til de kæmpemæssige sort-hvide fotostater med tangomotiver og ikke mindst billeder af argentinernes elskede præsidentfrue Evita Perón (hende fra musical og film), som restauranten er opkaldt efter.

Maden er, som sig hør og bør på et steak house først og fremmest koncentreret om bøfferne, hvor til man kan vælge mellem et antal garniturer, salater og sovse. Indledningsvis opererer man med syv slags forretter, der alle er prissat til 110 kr.

Blandt forretterne ses bl.a. iberisk skinke; ejeren står da også bag den udmærkede tapasbar Biscaya i Jernbanegade (samt den knap så udmærkede italiener Il Peccato lige rundt om hjørnet på Axeltorv), men vi valgte at holde os til det argentinske tema og valgte dels tun ceviche og en trio af empanadas, de små bagte dejpakker med forskelligt fyld.

Her kom de helt nybagte, varme, med sprød og ikke for tyk dej og såmænd også meget velsmagende: oksefars, rejer og svampe – alle med ost og med svampene som den klare vinder ud af en trio, der faktisk er blandt de bedste empanadas, jeg har smagt i Danmark.

Læs også guiden: De 5 fashionable

Medspiseren fik serveret en tun ceviche, der visuelt ganske vist ikke var noget kønt syn, men til gengæld smagte fremragende. Den råmarinerede tun var hakket til tatar, men havde bevaret en god fiskesmag, blandet op med ceviche-marinadens friske pust af lime, chili og en hel del koriander.

Vinkortet rummer kun to-tre glasvise hvidvine, så vi endte med en let krydret sancerre fra Roger Neveu (90 kr.), der lige klarede tun-cevichen, men ikke de ostefyldte empanadas.

Vinkortet undrer i øvrigt en del: for ud af små 50 vine er kun seks argentinske. Lidt mærkeligt, når man nu gør så meget ud af at genskabe en argentinsk stemning på alle mulige andre områder, og når argentinske vine samtidig nærmest er skabt til at ledsage rødt kød?

Til vores efterfølgende bøffer bad vi stedets sommelier (og restaurantchef) om at finde dén af de seks argentinere, der passede bedst til kødet.

Han fandt en Petit Fleur de Lindaflor fra Bodegas Monteviejo (555 kr.), en tætbygget mørklilla fætter på 55% malbec, 25% merlot og resten fordelt på syrah og cabernet sauvignon, med masser af modne bær i næsen, og nye franske fade og 90 Parkerpoint i ryggen (Monteviejo har fransk medejer med tætte forbindelser til den allestedsnærværende winemaker Michel Rolland og det smages), der passede perfekt til kødet.

Medspiseren valgte en argentinsk rib-eye på 300 gram, og jeg dens amerikanske fætter på samme størrelse. Begge bad vi om at få dem stegt medium.

Medspiserens argentinske bøf kom som ønsket: mør, med rosa midte og med en god indkogt rødvinsglace. Min amerikanske rib-eye kom særdeles well-done, for ikke at sige tør og smuldrende, og med en bearnaisesauce, der savnede smag af estragon.

Især tilberedningsgraden var så grelt skudt ved siden af det ønskede, at jeg i stedet for den unge, uerfarne tjener, der havde modtaget bestillingen, hev fat i restaurantchefen, og prompte stod en ny, både mør og perfekt tilberedt rib-eye på bordet.

Vi deltes om tilbehøret: medspiserens salat med babyspinat, roquefortost og honning var glimrende, det samme var min la boca-salat med cherrytomater og masser af frisk koriander, samt de ristede shiitakesvampe og grillede zucchini (om end 45 kr. for fem skiver grillet zucchini føles vel rigeligt prissat til over ni kroner skiven!)

Læs også guiden: De 5 dates

Fra dessertkortet valgte jeg crème brûleén – en køleskabskold af slagsen, serveret med en chokoladeovertrukket kiks med dulche de leche-(argentinsk karamel)fyld, mens medspiseren forlystede sig med et tårn af is, der var pakket ind i en tynd skal af marmoreret hvid og mørk chokolade med lidt æblecrumble drysset for foden af istårnet.

Nydeligt, men en smule uinteressant. Den samlede oplevelse er såmænd umiddelbart hverken værre eller bedre end så mange andre steak houses herhjemme, men problemet er bare, at lige præcis hér er konkurrencen skærpet voldsomt de sidste par år.

Og så bliver kødkvaliteten og ikke mindst stegningen altafgørende, og her har Evita Perón (uanset om min første rib-eye var en enlig svipser eller ej) stadig et stykke vej op til genrens ubestridte mestre. Men så kan man jo altid underholde sig selv med at kigge på forgængerens eventuelt vildfarne stamgæster.

Hvad: Evita Perón
Hvor: Studiestræde 69, København V, tlf. 33 93 99 55
Hvor meget: Vin fra 300 kr. Hovedretter fra 190 kr.