Iran arresterer spioner og tilbageholder tankskib: Nu er britisk udenrigsminister under pres

Et britisk tankskib er blevet tilbageholdt, og nu hævder Iran at have arresteret 17 påståede amerikanske CIA-spioner – hvoraf flere angiveligt er dømt til døden. Berlingske giver her overblikket.

Arkivfoto. Fredag d. 19 juli blev det britiske olietankskib Steno Impero tilbageholdt af Iran da det forsøgte at sejle gennem Hormuzstrædet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Theresa May har tre dage tilbage som premierminister i Storbritannien. Og på falderebet har hun og udenrigsminister Jeremy Hunt hen over weekenden fået en international krise på hænderne: Iran har beslaglagt et britisk olietankskib, som nu tilbageholdes.

Samtidig har Iran mandag meldt ud, at 17 påståede CIA-spioner er blevet anholdt – og at flere af dem angiveligt er dømt til døden. Spændingerne mellem Iran og Vesten tager således til i det højspændte Hormuzstræde ved Den Persiske Golf. Men hvordan er det nået hertil?

Berlingske giver overblikket.

Hvad er der sket med det britiske tankskib?

Fredag blev det britiske olietankskib Steno Impero beslaglagt, da det forsøgte at sejle gennem Hormuzstrædet, hvor en konflikt mellem USA, Vesten og Iran de seneste tre måneder er eskaleret betydeligt.

Irans officielle forklaring på beslaglæggelsen af det svenskejede britiske tankskib er, at det angiveligt kolliderede med en iransk fiskerbåd og derfor blev bedt om at vende om for inspektion. Men i nyligt offentliggjorte radiooptagelser fra de sidste øjeblikke inden beslaglæggelsen nævner iranerne ikke noget om en fiskerbåd.

Til gengæld kan man høre, hvordan et britisk krigsskib, ​HMS Montrose, flere gange advarer iranerne mod at beslaglægge og tilbageholde det britiske skib. ​HMS Montrose forklarer flere gange, at det er imod folkeretten at hindre olietankskibet fra at sejle i internationalt farvand.

Iran har ikke lagt skjul på, at beslaglæggelsen er gengæld for den iranske olietanker, som Storbritannien lige nu tilbageholder. Det blev beslaglagt ud for Gibraltar 4. juli med hjælp fra britiske marinesoldater, og fredag afgjorde Gibraltars højesteret, at det skulle tilbageholdes 30 dage endnu.

Okay, mind mig lige om, hvad der er sket i Hormuzstrædet?

Tilbageholdelsen af det britiske tankskib er blot den seneste eskalering i den konflikt, der udspiller sig mellem Iran, USA og Vesten i det højspændte Hormuzstræde mellem Iran og Oman – et strategisk vigtigt stræde for den internationale oliehandel.

I de seneste måneder er to olietankere, heriblandt én norsk, blevet angrebet i Hormuzstrædet, og USA beskylder Iran for at stå bag – en beskyldning, som Storbritannien i øvrigt bakker op om.

Samtidig har Iran skudt en amerikansk drone ned, som angiveligt befandt sig i iransk luftrum. Da dét skete, beordrede Trump luftangreb mod iranske mål – men i sidste øjeblik aflyste han dem. Siden har USA meddelt at have ødelagt en iransk drone, som Iran til gengæld ikke vil kendes ved. Og hen over weekenden blev det britiske tankskib altså tilbageholdt, efter at et iransk tankskib for to uger siden blev tilbageholdt af briterne ved Gibraltarstrædet.

Hvad har det at gøre med CIA-spionerne?

Det er uklart, hvordan anholdelserne hænger sammen med dramaet i Hormuzstrædet – men hvis Iran har tilbageholdt en række amerikanere og dømt flere af dem til døden, er det en dramatisk eskalering i konflikten mellem Iran og Vesten.

Mandag oplyste det iranske efterretningsministerium, at en gruppe amerikanske efterretningsfolk fra CIA er blevet tilbageholdt i landet. Ifølge iransk stats-TV er anholdelserne blevet foretaget, efter at et netværk af spioner er blevet ødelagt, og 17 personer er herefter blevet tilbageholdt. Flere af dem er også blevet idømt dødsstraf, skriver Reuters.

De 17 personer blev ifølge iranske medier anholdt før marts 2019.

Hvorfor er der pludselig konflikt mellem Iran og Vesten?

Siden USA trak sig ud af atomaftalen sidste år, er Irans forhold til både USA og resten af Vesten blevet betydeligt mere anstrengt. For da USA trak sig, genindførte Trump en række sanktioner, som har ramt Irans økonomi hårdt – og så har de gjort det så godt som umuligt for atomaftalens øvrige underskrivere i EU at leve op til aftalens principper. USA har blandt andet vedtaget en olieembargo, der skal forhindre, at Iran sælger olie på verdensmarkedet.

Med atomaftalen gik Iran med til at nedruste sit atomprogram til gengæld for ophævede sanktioner og styrkede handelsforbindelser med Vesten. Men sanktionspresset fra USA og de umulige handelsmuligheder med EU har fået Iran til at bryde dele af atomaftalen og blandt andet berige uran igen.

Hvad kan EU gøre?

EU arbejder på at løse krisen på diplomatisk vis. Frankrig, Tyskland og Storbritannien har lavet en såkaldt humanitær samhandelsaftale med Iran i et forsøg på at redde atomaftalen, så Iran ikke kan udvikle atomvåben.

Aftalen består af en såkaldt Instex-kanal, en pengekanal, der skal gøre det muligt for landene at handle med hinanden uden at blive ramt af amerikanske sanktioner. Den aftale overvejer Danmark også at tilslutte sig, lød det fra Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), fredag.

Hvad siger Storbritannien?

Mandag mødes Theresa May med regeringens krisekomité for at diskutere, hvordan regeringen skal håndtere iranernes tilbageholdelse af Steno Impero.

Senere på dagen forventes det, at den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, i en tale i parlamentet vil redegøre for regeringens næste skridt, skriver Reuters. Regeringen overvejer blandt andet at vedtage nye sanktioner mod Iran.

Men spørgsmålet er, hvor stor en forskel sådanne sanktioner overhovedet vil udgøre for Iran, der allerede er enormt hårdt ramt af amerikanske sanktioner.

Ifølge The Guardian er der flere af Hunts konservative partifæller, som er utilfredse med regeringens håndtering af hele affæren. De støtter Boris Johnson, som forventes at blive ny premierminister senere på ugen, og ønsker en international koalition med USA i Hormuzstrædet.

Fredag erklærede USA ifølge The Telegraph, at man ønsker at skabe en international koalition af flåder, som kan sikre »fri passage« for skibe, der vil gennemsejle Hormuzstrædet.