Søren Frank kaster om sig med stjerner: Ny bordeauxårgang er både fremragende og relativt billig

AOK
Gastronomi

Trods sommerens varme er den gode årgang 2019 fra Bordeaux relativt klassisk i sit udtryk, og priserne har taget et vidunderligt dyk siden 2018.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nye årgang 2019 fra Bordeaux, som netop har ramt vinhandlernes hylder, er selvfølgelig først og fremmest interessant, fordi kvaliteten er høj. Sommeren var endnu engang varm, men der faldt også den nødvendige regn, således at tørkestress blev undgået. Frugten er med andre ord fuldt moden, og efter at have smagt 23 vine er det mit klare indtryk, at årgangens stil er mere klassisk og mindre kogt og eksotisk – oversøisk, om man vil – end for eksempel 2015 og 2018. I min mund er 2019 således den klart bedste årgang siden 2016 og sammen med dette år og 2010 årtiets favoritter.

Den gode nyhed er, at priserne på 2019 generelt er lavere, end de var i 2018. Det hænger sammen med den særlige måde, bordeaux bliver solgt på. Prisen bliver grundlagt, to år før vinen rammer markedet, allerede i foråret efter høsten, hvor en del af vinen – kaldet første tranche (skive) – sælges en primeur, før den er flasket.

I dette tilfælde taler vi altså om, at prisen på 2019 blev grundlagt i foråret 2020, hvor man i den grad kunne tale om den perfekte storm. Verden var lagt ned af corona, og de fleste forventede en økonomisk krise i form af recession. Fald på de internationale finansmarkeder affødte stagnering af vininvesteringer og afsætning af vin engros.

Ikke mindst var der problemer på det, der er i dag er de vigtigste markeder for fin vin, nemlig Kina og Hong Kong, som ikke bare var hårdt ramt af corona, men også af politiske spændinger. På den amerikanske front frygtede man, at truslen om forhøjet told på vinen kunne give afsætningsproblemer.

Således startede en primeur-kampagnen med, at det succesfulde 5. Cru slot i Pauillac, Château Pontet Canet, valgte at sætte vinen til salg med et uset prisfald på 35 procent i forhold til årgang 2018. Dette medførte et generelt fald på omkring 20 procent i forhold til 2018. Senere opnåede Pontet Canet i øvrigt  en stribe topratings, blandt andet topscoren 98-100 point hos Robert Parkers Wine Advocate.

Haut-Médoc, Château Peyrabon (122 kroner Køge vinhandel) ★★★★☆☆

Peyrabon er klassificeret Cru Bourgeois exceptionel og ligger vest for Pauillac. De 40 hektar fordeler sig på 60 % Cabernet Sauvignon og 35 % Merlot. Vinen lagres 14 måneder på barriques, hvoraf 33 procent er nye. Der er tale om ærkeklassisk haut-médoc med solbær og behersket fadpræg. Vinen er relativt åben og frugtig og til den relativt lette side i denne kontekst med god frisk saftighed. Absolut god til prisen og af erfaring holdbar i 10 år.

Pessac-Leognan, Château de Cruzeau (185 kroner/ 148 kroner v 6 fl., Holger Frederiksens Eftf.) ★★★★☆☆

Relativt let og ligetil med en fint åben næse inklusive næsten burgundiske bærtoner. Relativt blød og venlig mund, men dog ikke uden et vist tanninbid. God til prisen, kravler lige op på fire og en halv stjerne.

Haut-Médoc, Château du Moulin Rouge (175 kroner/ 158 kroner v. 6 fl., Holger Frederiksens Eftf.) ★★★★☆☆

50-50 blanding af cabernet og merlot fra 20 hektar midt mellem St. Julien og Margaux. Ganske pæn vin med relativt åben næse med en del lakrids og behersket fad. Forekommer let og ligetil.

Margaux, Durfort-Vivens (700 kroner, Bichel Vine) ★★★★★★

Denne 2. cru classé har været ejet af Lurtonfamilien siden 1961. I dag er 55 hektar, beplantet med 85 procent cabernet sauvignon, biodynamisk dyrket.

Den klassiske margaux-næse næsten springer op af glasset og spreder sin elegante parfume i hele lokalet. Her er perfekt velafstemte cabernetnoter i form af blød solbærfrugt, capsicum (peberfrugt/chili), tobaksblade, blyant og lakrids. Munden er relativt blød og glat. Testens bedste vin på nuværende tidspunkt.

Saint-Julien, Gruaud Larose, (650 kroner Fine Wines) ★★★★★★

Den 82 hektar store 2. cru har gennemgået lidt af en svingende formkurve de seneste årtier. I 1997 blev slottet købt af Jacques Merlauts Taillan-gruppe, som blandt andet også ejer Chasse-Spleen og Haut-Bages-Liberal. At dømme efter denne prøve er den nu biodynamiske vin tilbage på første parket.

Modsat Leovillerne ligger Gruaud-Larose lidt inde i landet, og der er mere ler i jordbunden her end ude ved Gironde-floden, hvilket normalt giver en mere korpulent vin. Efter noget tid i glasset åbner denne mørke vin sig med klassiske, elegante cabernetnoter i form af dyb mørk frugt, capsicum  og lakrids. Koncentrationen er majestætisk uden at virke for tung, og tingene er i fornem balance. Selv de 85 procent nye egefade forekommer ikke at være for meget. Scorer lige netop seks stjerner.

Pessac-Leognan, Larrivet Haut-Brion (324 kroner, Køge Vinimport) ★★★★★☆

61 hektar med røde druer med fornemme naboer i skikkelse af Haut-Bailly og Smith-Haut-Lafitte. Normalt blandet af 60 procent cabernet sauvignon og 30 procent merlot. Vinen er relativt åben og imødekommende allerede med et lækkert feminint nærmest margauxsk udtryk inklusive slikket, bærret frugt (sol- og blåbær), lakrids samt behersket fad. Relativt tilgængelig nu, men selvfølgelig ikke uden tannin.

Pomerol, Lafleur-Gazin (365 kroner Sigurd Müller) ★★★★★☆

Denne pomerol, som er i Jean-Pierre Moueix’ stald, er en af feltets letteste at gå til nu og her. Vinen, som er baseret på 100 procent merlot, er åben og bærret, faktisk næsten burgundisk. Her er blød blommet frugt, Haribos Labre larver (chokoladeglaseret lakrids) og en del træ. Munden er sødmefuld og saftig og ikke så lidt af en pleaser.

Pessac-Leognan, Malartic-Lagraviere (386 kroner, Køge Vinimport) ★★★★★☆

Blandingen er normalt cirka 50-50 cabernet og merlot. Man bemærker, at konsulenten Michel Rolland har været på spil her: Frugten er mørk og saftig. Blåbær blander sig med de obligatoriske solbær, grøn peber og lakrids, og der er ikke sparet på fadet. Finishen er glat, men selvfølgelig ikke uden tanniner.

Pomerol, Clos de Litanies (425 kroner, Bichel Vine) ★★★★★☆

Merlotbaseret mikropomerol fra bare 0,84 hektar med jernholdig jord lagret på 100 procent nye fade. Man fornemmer klart det generøst doserede ristede træ, som bidrager med kaffeagtigte noter. Frugten er mørk og tæt, munden stram og klassisk. En pomerol til kælderen, som lige kravler op på en femmer.

Saint-Julien, La Reserve de Leoville- Barton (329 kroner, H.J. Hansen/Vinspecialisten) ★★★★★☆

ccc Fold sammen
Læs mere

Leoville-Bartons andenvin er utrolig og oser op af glasset af tuttifruttiagtig glad frugt på en næsten amerikansk facon. Man aner dog lidt af førstevinens seriøse mørke. Frugtbomben er på én gang saftig og tannisk i munden og kravler lige op på en femmer.

Moulis-en-Médoc, Chasse-Spleen (324 kroner, Køge) ★★★★★☆

Moulis ligger lidt tilbagetrukket fra Gironde-floden, flankeret af Margaux mod syd og Saint-Julien mod nord. Vinen, som er blandet af 52 procent cabernet sauvignon og 40 procent merlot, har fået 40 procent ny eg, hvilket man faktisk ikke mærker. Frugten er nemlig  feminin, elegant og bærret i en relativt lys stil, hvor ribs blander sig med solbær – man kommer til at tænke på barolo eller bourgogne.

Paulliac, Pichon Comtesse reserve (395 kroner Fine Wines) ★★★★★☆

Pichon-Comtesses andenvin har en indtagende næse med klassiske cabernetnoter i form af solbær, capsicum, tobak, lakrids og blyant suppleret med kandiseret fad (a la Labre larver). Munden er sødmefuld og en anelse alkoholisk med et strejf af jord i finishen.

Margaux, Château Marquis d’Alesme (349 kroner, Fine Wines) ★★★★★☆

Endnu engang fornemmer man konsulenten Michel Rolland rumstere i kulissen, men her på den gode måde. Vinen er mørk i glasset og oser af tyk, moden sødmefuld frugt og trøfler garneret med tons af træ. Munden er saftig og koncentreret i bedste Rolland-stil, men den megen nye eg afsætter selvfølgelig en heftig mængde tannin.

Saint-Emilion, Château Barrail du Blanc (198 kroner, Sigurd Müller) ★★★★☆☆

Typisk højrebredsvin med pænt åben næse inklusive let kageagtige, sødmefulde noter og ikke for meget træ. Til den lettere side. Drikker godt nu, men skal næppe gemmes 15 år. Absolut pæn til prisen. Fire og en halv stjerne.

Saint-Estephe, La Dame de Montrose (349 kroner, Fine Wines) ★★★★☆☆

Montroses andenvin er som altid mørk i både glasset og frugten med en udpræget maskulin profil. Munden byder på jord i finishen og brutalistisk tannin. Gem den venligst et par år eller fem. Fire og en halv stjerne.

Médoc, G de d’Estournel (239 kroner, Fine Wines) ★★★★☆☆

Cos d’Estournels nye vin fra det nordlige Médoc bærer på en lækkert poleret næse med karamelglaseret, kafferistet træ og chokolade. Den lækre slebne stil går igen i munden. Vinen er elegant uden at være den mest koncentrerede eller lange i smagen. Fire og en halv stjerne.

Pauillac, Château Haut-Bages-Liberal (395 kroner Kjær & Sommerfeldt) ★★★★☆☆

Dette slot har været handlet lidt frem og tilbage og har svinget lidt i kvalitet. I dag er Claire Villars-Lurton bag roret og med 2019-årgangen er vingården biodynamisk.

Indledningsvis er næsen lettere lukket, men åbner sig så med klassiske cabernetnoter i form af solbær, capsicum og tobak. Munden er relativt behagelig og saftig, men naturligvis ikke uden tannin. Fire og en halv stjerne.

Château de Chambrun (Kjær & Sommerfeldt)

Lavlande-de Pomerol, Château Moncets (185 kroner) ★★★☆☆☆
Lavlande de Pomerol, Château de Chambrun (295 kroner) ★★★★☆☆

Chambrun fra Pomerols satellitkommune er kød- og sødmefuld med meget saftig merlot-frugt og som altid generøst doseret med træ. Værd fire og en halv stjerne. Andenvinen, Moncets, er væsentlig mindre sjov med lettere anæmisk solbærfrugt i næsen. Tre og en halv stjerne.

Graves, Château de Cérons (229 kroner/ 179 kroner v 2 fl., H.J. Hansen/Vinspecialisten) ★★★★☆☆

Relativt lys i glasset og åben i næsen. Her er let blommet frugt med capsicum, behersket træ og et sjovt strejf af øl. Kravler lige op på fire stjerner.

Saint-Julien, Leoville-Poyferre (995 kroner, Løgismose) ★★★★☆☆

Igen er det konsulenten Michel Rolland, der spøger i kulisserne. Denne 2. cru er totalt sort og dufter af alt, hvad der er sort: Blåbær, solbær, lakrids og sveske – hvis blæk havde en lugt, ville den være sådan her. Jeg er desværre let generet en af eksotisk note af kokos, som formentlig skyldes det generøse brug af egefad. Munden er saftig.

Saint-Estephe, Meyney (268 kroner, Køge Vinimport) ★★★★☆☆

Relativt lukket, meget klassisk cabernetudtryk med solbær, grafit og tør engelsk lakrids. Relativt tør og stram, det ville hjælpe med mad til og endnu bedre nogle år på langs. Fire og en halv stjerne.

Pomerol, Enclos Tourmaline (1.479 kroner, Greenwood Fine Wines) ★★★☆☆☆

Mikropomerol fra bare 1,2 hektar. Her har konsulenten Michel Rolland fået frit spil: Vinen er både gæret og lagret i 100 procent nye barriques, hvilket har efterladt et inferno af egesmag. Alkoholprocenten er 15, frugten er oversøisk, og tyngden som en amarone. Jeg er slet ikke med her, jeg troede faktisk, at den slags Parker-vine,var gået af mode. Nogle år på langs vil dog helt sikkert hjælpe på balancen.