Søren Frank: Champagne uden bobler er det nye sort

AOK
Gastronomi
Anmeldelse

Ikke al vin fra Champagne har bobler. Coteaux champenois er »stille« vin, som kan konkurrere med de store bourgogner.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er sikkert ikke noget, du har tænkt over, men champagne er faktisk en almindelig hvidvin, før den får sine bobler. Vin clair, kalder man den »stille« hvidvin, før den får sin andengæring på flaske og dermed sin kulsyre.

Men faktisk er der også en lille andel af vinen i Champagne, der bliver markedsført som almindelig stille vin uden bobler under navnet coteaux champenois.

Coteaux champenois er en specialitet, som kun bliver lavet af et fåtal af de mindre domaineproducenter og typisk i ekstremt små mængder svarende til et enkelt fad af 228 liter eller to. Årsagen til, at produktionen af coteaux champenois er så lille, er primært, at hele verden skriger på champagne og er parat til at betale en meget høj pris for den. Det er således svært at forestille sig, at producenter i Champagne skulle begynde at lave stille vin i større mængder til konkurrencedygtige priser.

Noget andet er, at det er to forskellige discipliner at dyrke druer til stor hvidvin og til klassisk champagne. De stille hvidvine, som udgør basen i de klassiske champagner, er høstet meget tidligt i et højt udbytte. Det er tynde, magre og stikkende vine, som aldrig vil kunne nydes i sig selv, idet de er designet til at blive pimpet op med to skud sukker: Første dosis til at starte andengæringen på og siden ved degorgeringen, altså når gæringsbundfaldet fjernes fra flasken og erstattes med den søde, såkaldte dosage.

Druerne skal have saft og kraft nok til at kunne stå for sig selv for at indgå i en tilfredsstillende coteaux champenois, og således vælger bønderne hertil førsteklasses materiale fra de bedste marker. Og følgende tager de sig betalt, som var det en enkeltsmarkschampagne med årgang, hvilket selvfølgelig svier i tegnedrengen.

Hvad enten der er tale om hvid, rød eller rosé coteaux champenois, så er der først og fremmest tale om en specialitet, som rummer en sjov oplevelse. Jeg fik ideen til at screene markedet og samle flasker ind til denne smagning, da jeg i fjor besøgte den étstjernede berlinerrestaurant Nobelhart & Schmutzig, hvis indehaver, sommelieren Billy Wagner, er overbevist om, at coteaux champenois er det nye sort. Billy skænkede mig således et glas Vin de Comptoir fra Charles Dufour, som i forvejen er min go to champagneproducent, når det ikke skal være alt for dyrt. Ud over at give mig én på opleveren slog det mig også, at vinen med sin formidable syre også var en glimrende madvin.

Hvid coteaux champenois er endnu mere syrlig og mineralsk end chablis. Den passer således til retter med masser af citrus – ceviche for eksempel – eller muslinger og andre skaldyr. Rosé coteaux champenois finder man især i Ricey i Côte des Bar i det sydligste Champagne, hvor den har sin egen appellation, Rosé des Riceys. Her producerer man årligt omkring 80.000 flasker rosé i en relativt mørk og seriøs stil, som da også er noget mere kostbar end de lyserøde tilbudsvine fra supermarkedets hylder.

Når det kommer til rød coteaux champenois, er der langt mellem snapsene. Det ligger ikke i Champagnefolkets gener at lave rødvin, og det er heller ikke nemt opnå den fornødne modenhed. Det siger dog sig selv, at den globale opvarmning afhjælper dette problem, og de to rødvine, jeg har med i testen, er fine, ligesom jeg tidligere har oplevet, at Ambonnay-producenten Egly-Ouriets røde coteaux champenois har banket endog fornemme røde bourgogner i blindsmagninger.   

Vin de Comptoir, Charles Dufour (396 kroner/ 330 kroner v 6 fl. Gladvin/Rosforth) ★★★★☆☆

Kendere af Charles Dufours basischampagne, Bulles de Comptoir, vil genkende stiltræk i denne stille hvidvin. Der er tale om det, man i Champagne kalder reservevin, vin med nogle år på bagen, der normalt bruges til at blande i den årlige standardcuvée. Her er det årgangene 2010-2019 fra fad, som giver udviklede noter af rugbrød og let oxiderede, fermenterede toner af soya og svampe  og mega syre i munden. Fire og en halv stjerne.

2018 La Rue de Noyers, Benoît Déhu (900 kroner, Extra Brut) ★★★★★★

Der er lavet bare to små fade af denne lækre, lavt svovlede pinot meunier fra Fossoy i Vallée de la Marne. Vinen er klar og næsten rosa i glasset. Her er let oxidative cideragtige noter, confiteret citrusskal og god lim. På én gang lækkert cremet og hamrende syrlig – det er stor hvidvin!

Marguet (L’Esprit du vin)

2019 Ambonnay blanc Chardonnay (695 kroner) ★★★★★☆

2019 Bouzy Blanc Pinot Noir, Marguet (695 kroner) ★★★★★☆

2019 Ambonnay rouge, Marguet (695 kroner) ★★★★☆☆

Benoit Marguet er en flittig gæst her i spalterne, når der skal testes champagne, men biodynamikeren fra Ambonnay er også mester udi den stille vin – især de hvide. Stilen er lavsvovlet, koncentreret og blandt de mere fadprægede i feltet.

Chardonnayen har et grønt skær i glasset og noter af citrus, ananas og god lim. Syren er monumental.

Den hvide pinot noir har et let rosa skær i glasset og en anelse rød frugt i næsen. Den forekommer en tand dybere og lidt mere saftig end chardonnayen og scorer således fem og en halv stjerne.

Rødvinen er fint moden i frugten, som er spækket med tør lakrids og en del fad, munden bider en anelse fra sig. Fire og en halv stjerne.

Beaufort (Krone Vin)

2020 Chardonnay, »EXTRAIT«, Troyes/Polisy, Amaury Beaufort (820 kroner) ★★★★☆☆

2010 Les Clos blanc de Noires, André Beaufort (800 kroner) ★★★☆☆☆

1996 Ambonnay blanc, André Beaufort (1.200 kroner) ★★★★★☆

Beaufortfamilien var formentlig de første til at gå øko i Champagne, helt tilbage i 1971. Den naturglade, vilde og store familie laver både champagne i det klassiske Ambonnay og nede i det mere klondykeagtige Côte des Bar.

Chardonnayen, »EXTRAIT«, som er sønnen Amaurys nye soloprojekt fra Côte des Bar, er den mest straight af de tre. Rig, gylden, moden og blød i frugten med masser af ekstrakt. Værd fire og en halv stjerne.

2010 Les Clos er jeg knapt så vild med. Vinen er ligeledes dybt gylden i glasset, men en pappet note blander sig med grøntsager og brød i næsen.

1996 Ambonnay blanc er en stor oplevelse. Nærmest ravgylden i glasset med en dyb og udviklet næse hen ad gammel champagne med toast, tørret frugt, svampe og underskov og stadig masser af frisk frugt i munden.

2021 Photogramme blanc, Etienne Calsac (650 kroner, Extra Brut) ★★★★☆☆

Lavet 100 procent på den sjældne petit meslier drue fra Côte de Sézanne og ikke så lidt af en vildbasse. Helt uklar i glasset med lambicagtig vildgær i næsen med mega citrus og ascorbinagtig syre, så det hviner i tandhalsene. Fire og en halv stjerne.

2020 Le vin tranquille, Stroebel (780 kroner, Lieu-dit) ★★★★★☆

100 procent meunier. Nærmest rosa i glasset, men dog stadig hvidvin. Feltets mest saftige og energiske vin, men bestemt ikke uden syre.

2018 La Parcelle, Chevreux-Bournazel (750 kroner, Extra Brut) ★★★★★☆

Endnu en ren pinot meunier fra en enkelt mark med en lang fadlagring på 20 måneder. Vinen er let rosa i glasset med en lækker uhyre toastet næse med god lim. Saftig mund med let jord i eftersmagen.

2018 Chardeloups, blanc, Vincet Charlot (500 kroner, Extra Brut) ★★★★☆☆

Endnu en 100 procent meunier. Nærmest rosa i glasset. Åbner sig langsomt med mørk og saftig, velafrundet frugt. En del syre og en anelse jord i eftersmagen (hvilket er typisk for Meunier). Fire og en halv stjerne.

2019 Rosé des Riceys, Elise Dechannes (395 kroner, Grower Champagne) ★★★★☆☆

Sandelig om de ikke også laver almindelig stille rosé i Champagne. Roseen fra Ricey i Côte des Bar i det sydligste Champagne (Aube) har sågar sin egen appellation. Her er der tale om seriøs pinot noir, som er fadgæret i ti måneder og med ganske meget kulør og ikke mindst syre for rosé.

La Cabanne des Pissottes, Goutorbe-Bouillot (450 kroner, Grower Champagne) ★★★★☆☆

Denne meunierbaserede rødvin er let uklar i glasset, og jeg fornemmer en indflydelse af stilke og skovsø, så der er nok gæret i hele klaser. Den saftige frugt vokser dog frem sekunderet af lakrisal og en del frisk syre. Fire og en halv stjerne.