Anmelderen nåede grænsen: Klumper af stivnet mørklilla blod mellem tykke skiver af Jaka-bov gjorde udslaget

AOK
Gastronomi
Anmeldelse

Har man lyst til at udfordre sine spisevaner lidt her ved indgangen til tigerens år, så er Great China i Istedgade stedet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På tirsdag er det nytår, i hvert fald ifølge kinesisk astrologi. Så starter tigerens år, som tilfældigvis også er mit fødeår (den kinesiske astrologi kører med en 12-årscyklus). Personer født i tigerens år er angiveligt kendetegnede ved at være modige, eventyrlystne og vilde med at udfordre sig selv – ganske vist ofte også selvovervurderende – og det passer jo alt sammen godt på en madanmelder.

Så jeg hankede op i min ven Komikeren, der er født i harens år (venlig, tålmodig og konfliktsky), og sammen gik vi på den kinesiske restaurant Great China for at spise Kina indefra. Eller sagt på en anden måde: Vi ville hylde det tilstundende tigerens år ved at spise retter, som de fleste danskere normalt viger udenom.

Great China er nemlig ud over et kæmpemæssigt menukort (op mod 130 retter) også leveringsdygtig i et stort antal eksotiske retter, som heller ikke er hverdagskost på de fleste andre kinesiske restauranter i Danmark. Og her tænker jeg ikke nødvendigvis på krydret oksefrø (198 kroner) eller andetunger med selleri (158 kroner). Næh, det er Great Chinas evne til at udnytte hele grisen, der falder i øjnene.

For nu at starte nedefra: grisetæer, griseskank, grisemave, grisetarme, griseribben, grisebryst, grisetunge, griseører … og griseblod! Point for at bruge hele dyret, når mannu engang har valgt at slå det ihjel.

Great China: Nr. 25 Klassisk dumpling m svinekød og rejer Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Vi lagde dog stille og roligt ud med nogle dim sum, for Great China lever op til sit navn ved at servere retter fra stort set hele Riget i Midten og altså også Guangzhou i syd, hvor de små frokosthapsere stammer fra. En omgang har gao med reje- og svinekød i en dampet rismelsbolle var lette og delikate. Også de ’gyldne’ tigerrejer, dækket med panko og dybstegt i olie, var så absolut i den gode ende – rejerne stadig med bid og paneringen foretaget i en nogenlunde frisk olie uden afsmag af tidligere besøg.

Helt så tilfredse var vi ikke med vores jiaozi, pandestegte dumplings med fyld af svinekød og kinesisk purløg. Disse var lavet på hvedemel og ikke bare tykke, men også tørre og melede i dejen, så man fik mistanke om, at de var hevet op fra frost og smidt på panden, hvor de havde fået for længe.

Fra drikkekortet – vi så ingen vine, men mulighed for både Gammel Dansk, Chivas og Rød Aalborg – valgte vi øl: Den kinesiske Tsing Dao (43 kroner) samt en Kissmeyers Garage-øl, en Easy Kiss (48 kroner), som er en pale ale, men lettere både i udtryk og alkohol, med frugtig humle og et næsten pilsnersk udtryk, der passede perfekt til indmad.

Grisen fra toppen

Egentlig ville vi være startet med stegte andetunger i selleri, men andetungerne var udsolgte (stadig for tæt på jul?), så i stedet indledte vi med at indtage grisen fra toppen. Her i form af kold griseøresalat. Ørerne blev serveret tyndtskårne sammen med sprøde agurker og små tern af hvidløg og lå i en sauce, eller dressing, om man vil, som på menukortet blev kaldt chilisauce, men i vores mund var det snarere en blanding af soja, ingefær, sesamolie og sichuanpeber.

De marmorerede, tynde skiver af øre bestod af både kød og brusk, og når man først havde vænnet sig til den knasende følelse af brusken mellem det gelatinøse ørekød, så gav det faktisk god mening og mindede om, at på kinesisk er mundfølelse ofte mindst lige så vigtig som smag. Komikeren fik ligefrem associationer i retning af sylte og begyndte at drømme om at få ørerne serveret på rugbrød med en mild sennep.

Point for at bruge hele dyret, når nu man nu engang har valgt at slå det ihjel: Tørstegte svinetarme med grøntsager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Næste ret var grisetarme, og de kom ind i en sydende varm wok, stillet på et lille gasblus, som holdt retten varm under spisning. Tarmene var ’tørstegte’, som i Great Chinas version var med bare en lille smule mindre varm chiliolie end de øvrige indmadsretter. Smagen var ikke så langt fra den franske specialitet andouillettes, hvis pølser jo også består af grisetarme og -mave, med masser af jern og sødme i smagen.

De chewy tarme var i selskab med ’the usual suspects’ – wokstegte grøntsager i form af kvarte løg, røde og grønne peberfrugter samt friske krydderurter og masser af chili, og retten kandiderede med øresalaten om at være aftenens bedste.

Griseører i strimler i chilisauce mindede om, at på kinesisk er mundfølelse ofte mindst lige så vigtig som smag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Kineserne elsker i det hele taget at bruge alle udskæringer fra grisen – ja, alle »dyr, hvis ryg vender mod himlen«, som et gammelt cantonesisk udtryk siger. Det giver danske slagterier et kæmpesalg af såkaldte ’biprodukter’ til kinesiske delikatesser, og det er ikke umuligt, at vores stegte grisenyrer oprindeligt kommer fra danske grise.

Vi fik dem på bordet, skåret halvvejs igennem i et mønster, der fik dem til at minde om små pindsvin, sammen med røde og grønne peberfrugter, masser af judasøresvampe og en hel del potente chiliflager. Desværre også serveret i en fedtet pøl af olie. Sammen med den melede konsistens fik det Komikeren til at sige stop. Men han er som nævnt også fra harens år.

Nu var der kun la piece de resistance tilbage. Syltet kål med satueret griseblod og sea food. Sådan stod der i hvert fald på den danske menu, og jeg havde forestillet mig, at saucen var satureret, altså mættet, med blod. Men her skulle jeg nok have læst den engelske udgave af menuen også, for af den fremgik det, at blodet ikke var satureret, men sauteret, altså stegt. Og det kom da også ind som store bløde tofulignende klumper af stivnet mørklilla blod, som lå mellem tykke skiver af spam (et Jaka Bov-lignende discountprodukt), seafood i form af tigerrejer og blæksprutter, syltet kål, hvidløg og krydderurter samt strimler af komave (eller var det grisemave?).

Great China: Nr. 72 Stegt skåret svinenyre Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Det sidste spørgsmål får stå hen i det uvisse, for vores tjener vidste det ikke (»Jeg er ikke kineser,« skyndte han sig at sige, hver gang vi ville spørge til maden) og det kinesiske personale var bedst på … kinesisk. Her fik haren sit endelige knæk, og jeg må indrømme, at også tigeren havde nået grænsen. Ikke på grund af de blævrende blodklumper, som faktisk havde en tilforladelig sødlig smag, der forstærkede sødmen i skaldyrene. Heller ikke på grund af tripen (mavestykkerne), men spammen! Madlimen, eller hvad der nu var brugt til at binde blandingen af benaffald og skinke sammen, var nærmest gået i opløsning. Og så sejlede det hele endnu engang i fed chiliolie, og det gjorde udslaget.

Det kan synes lidt uretfærdigt at give Great China karakterer alene på baggrund af indmadsretterne (som ganske vist dækker 13 af de i alt 129 retter på kortet), og restauranten serverer da også både fisk og skaldyr, nudler og supper, men jeg har efterfølgende spist andre af Great Chinas retter og mener, at de er meget sigende for det samlede niveau. En meget tilforladelig prissætning sikrer små tre stjerner, men har man lyst til at udfordre sine spisevaner lidt her ved indgangen til tigerens år, så er Great China i Istedgade stedet. Og husk: Når det kommer til alt, er bacon bare et andet ord for strimlet grisemave.

Hvad: Great China, Istedgade 3, 1650 København V, tlf. 33 31 19 99

Hvor meget: øl fra 39,- billigste hovedret 88,-