Stanley Kubricks filmhit fra 1968 »Rumrejsen år 2001« er en af inspirationskilderne til konceptbilen Ford Airstream. Bilen er udviklet i et nyt samarbejde mellem Ford og virksomheden Airstream, der fremstiller campingvogne, trailere og autocampere. Kabinen omslutter passagererne som en kokon, og farverne befinder sig højt oppe på pang-skalaen. Centralt i kabinen står et underholdningscenter bestående af en 360-graders skærm formet som en søjle.
Til føreren og forsædepassageren er der en lige så futuristisk instrumentering og firepunkts sikkerhedsseler, som Ford antager vil bidrage til øget passiv sikkerhed i fremtiden. Adgangen til kabinen består af en normal dør i førersiden, men i den anden side er døren todelt og hængslet i top og bund. Åbningen fylder to tredjedele af bilens længde, og bundstykket fungerer som trinbræt. Bagtil sker adgangen gennem en tredelt bagklap. Også det ydre design er inspireret af Kubrick, men i høj grad også af Airstreams fly-inspirerede, alu-blanke campingvogne, som gennem årene er blevet symboler på den ferierende amerikanske familie.
Men ejeren til en Ford Airstream har ikke længere hjemmeboende børn. Han og hun har passeret de 50 år og ønsker at skifte deres store campingvogn eller autocamper ud med noget mindre og mere brændstofbesparende. Afløseren vil ifølge Ford blive noget i retning af Airstream, men der er ingen planer om at sætte bilen i produktion. Den er tænkt som en strømpil på fremtidens miljøvenlige crossover. Kraften kommer fra et lithium-ion-batteri, som forsyner bilens el-motor. Strømmen til batteriet kommer fra stikkontakten derhjemme og fra brændselsceller.
Denne drivlinje er knap så fantasifuld som designet, da det ifølge Ford allerede nu afprøves i en prototype. Hvor avanceret teknologien i prototypen er, fortæller Ford ikke noget om. Måske fordi der ikke er så meget at fortælle. Men det bemærkelsesværdige er, at brændselscellernes eneste funktion er at oplade bilens batteri. Brændselscellerne fungerer dermed som en transportabel generator i stedet for at drive en motor. Ifølge Ford vil denne løsning kræve mindre og billigere brændselsceller, som tilmed skulle være mere holdbare.
Det bliver dog ikke i morgen, vi ser denne drivlinje i en ny Ford. For eksempel skal der stadig forskes en del i, hvordan man øger lithium-ion-batteriets kapacitet, så bilen får en acceptabel rækkevidde og motorkraft. På dette område har Ford ikke gjort sig bemærket med forbedringer. Også brændselscellernes effektivitet lader meget tilbage at ønske. Kølingen er en problematik, som Ford ikke har nogen officiel løsning på, hvilket kunne antyde, at den kriseramte producent halter bagefter VW, som for nylig hævdede at have gjort gode fremskridt på området. For at fuldende mangellisten, så er koldt vejr fortsat ren gift for brændselscellerne, og der er selvsagt ikke meget perspektiv i en crossover, der strejker midt under skiferien.
