Talent afslår AGF-forlængelse og smutter til Brentford

Gustav Mogensen ønskede ikke at forlænge med AGF og fortsætter i stedet hos engelske Brentford.

Den 17-årige Gustav Mogensen skifter fra AGF til den engelske klub Brentford.

Det oplyser AGF på sin hjemmeside.

Mogensen, der havde kontraktudløb til sommer, skifter med øjeblikkelig virkning.

AGF har ellers prøvet at forlænge med talentet fra U19-holdet, fortæller sportschef Peter Christiansen.

- Vi har igennem længere tid været i dialog med Gustav og hans bagland om en forlængelse af hans kontrakt, der står til at udløbe til sommer. Men Gustav har fået muligheden for at komme til udlandet og har derfor afslået vores ønske om forlængelse.

- Derfor er det en fin løsning, at vi nu kan sælge ham til Brentford FC med en fornuftig transferkompensation, siger Peter Christiansen.

/ritzau/