Sådan! Her bringer Robert Skov Danmark i front

 

Landstræner Åge Hareide gav Robert Skov chancen fra start i den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Gibralter.

Og den chance gav pote.

Efter 12 spilminutter kunne Hoffenheim-danskeren nemlig bringe Danmark planmæssigt foran mod miniputnationen.

Det var ellers en noget rodet omgang, da først Christian Gytkjær forsøgte sig med en afslutning, men efter lidt tumult endte bolden til sidst for fødderne af Robert Skov, der nærmest liggende kunne skovle bolden i kassen.

Med en sejr over Gibraltar kan Danmark bringe sig i spidsen af EM-kvalifikationsgruppen. Sker det, kan de også nøjes med uafgjort på mandag, når de møder Irland i den afgørende kamp om en plads til EM.

Du kan se Robert Skovs scoring øverst i artiklen