Sødladen sexturisme

Film: »Mod syd«.»Mod syd« behandler sine personer og sin historie så lemfældigt, at det hele ender som en usmagelig søben i stakkels skæbners trang til købe-sex.

Tre nordamerikanske kvinder, blandt andet Brenda (Karen Young), tager til Haiti for at nyde unge, sorte mænd.<br>Foto: Miracle Film Fold sammen
Læs mere

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Ville man finde en film om hvide, vestlige mænd, der drog til de varme lande for at købe sexydelser af den purunge lokalbefolkning, interessant? Særligt, hvis man forsøgte at, om end ikke retfærdiggøre, men i hvert fald nuancere deres motiver for at gøre det?

Næppe, og det samme kan siges om »Mod syd«, selv om det er med omvendt ligestilling og handler om kvinder, der tager til 1970ernes Haiti for at nyde unge, sorte mænd.

Det er selvfølgelig sympatisk at ville kaste lys på problemstillingen, men det er desværre ikke filmens eneste ærinde. I nogle decideret kiksede direkte-til-kameraet, dokumentar-lignende scener, der i øvrigt ville have gjort sig bedre, hvis de var blevet dramatiseret, skal vi forstå, at det er: fordi de er ensomme, ikke har fået orgasme før eller bare ikke er begæret af mænd derhjemme.

Hulk, hulk, ikke over dem og deres selvmedlidenhed, men over deres blindhed over for deres handlingers konsekvens. Og over, at en karismatisk og dygtig skuespiller som Charlotte Rampling må spille sammen med en præstations-pestilens som Karen Young i en film, der behandler sine personer og sin historie på en så lemfældig måde, at det hele ender som en usmagelig søben i stakkels skæbners trang til købe-sex.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse