Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
»Hotel Transsylvania« fra 2012 blev – i bogstaveligste forstand – et monster-hit. Det kan derfor ikke undre nogen, at »Hotel Transsylvania 2«, der ligesom den første film er instrueret af Genndy Tartakovski, leverer mere af samme skuffe, hvilket vil sige en hæsblæsende parade af visuelle jokes og kække oneliners, der skal camouflere, at plottet denne gang er som taget ud af »Twilight«; Vampyren Mavis er nu blevet gift med mennesket Jonathan og hendes far Drac har slækket på sin ellers strenge regel om, at mennesker ikke har adgang på hans Hotel Transsylvania.
Da Mavis føder en dreng, lader han som om, han er ligeglad med, om lille Dennis bliver menneske eller vampyr – mens han i hemmelighed træner ham op til at ende på mørkets side. Der er enkelte gode jokes i »Hotel Transsylvania 2«, men overraskelsesmomentet blev fyret af i første film, og virker ikke længere, og det grundlæggende budskab om tolerance drukner i en ikke synderligt original historie og en overflod af halvtynde vittigheder fyret af i et tempo, der ikke lader en glemme, at Adam Sandler denne gang er krediteret som med-forfatter.
Hvad: »Hotel Transsylvania 2«.
Hvem: Instruktør Genndy Tartakovsky. Danske stemmer: Niels Ellegaard, Benjamin Hasselflug.
Hvor: Premiere over hele landet.