Jaloux på en afdød

Charlotte Rampling er det sitrende men kontrollerede midtpunkt i Andrew Haighs eminente »45 år«, om et langt og lykkeligt ægteskab, der trues af en dybt begravet hemmelighed fra fortiden.

Der er stor kærlighed mellem Kate og Geoff, der stadig kan tage en svingom i stuen og huske, hvordan hun var »en knockout« og han var »cool« da de mødtes. Men var det hele bare en løgn? Fold sammen
Læs mere

Hvad stiller man op, når »den anden kvinde« i forholdet har været død i over 50 år? Det er det store spørgsmål i Britiske Andrew Haighs »45 år«.

Det hele starter ellers så roligt og lykkeligt. Kate går tur med hunden i de tidlige morgentimer, sætter te over og vækker sin mand Geoff, så de sammen kan spise morgenmad. Parret har været sammen i 45 år og står for at fejre bryllupsdagen med en gevaldig fest for venner og bekendte.

Men så falder bomben i form at et ellers uskyldigt udseende brev, der informerer Geoff om fundet af hans eks-kæreste Katya, der forsvandt i en gletcherspalte i Schweiz for 50 år siden. Geoff har nemlig aldrig fortalt om Katya og er stadig fåmælt om, hvem hun var og hvad hun betød for ham. Chokeret begynder Kate selv at dykke ned i fortiden, og jo mere hun finder ud af, jo mere bliver hun i tvivl om, hvorvidt hendes lykkelige og trygge liv med Geoff i virkeligheden er en livsløgn. Var hun i virkeligheden bare en erstatning for den ægte vare? Og hvorfor fik de egentlig aldrig børn?

En psykologisk skildring

»45 år« er en stærk psykologisk skildring af hvordan et solidt ægteskabs intime rum langsomt bliver kløvet af tvivlen, da bevidstheden om den afdøde kæreste kryber ned i ægteengen og skaber rimfrost under dynen. På ærke-britisk manér forbliver de store følelser dog godt begravet. Det bliver hurtigt tydeligt, at vi har at gøre med to mennesker, der ikke er vant til at kommunikere om de store ting i livet. Sandsynligvis har de aldrig gjort det, men er bare faldet ind i deres respektive roller og blevet der i tryg forvisning om, at det var der, de hørte til. Man får lyst til at skrige; så tal dog med hinanden! Lyt til hinanden! Se hinanden! Vel vidende, at der findes hemmeligheder så dybe og potentielt altødelæggende, at der ikke findes ord.

Charlotte Rampling er fremragende som følelsesmæssigt kontrollerede Kate, der er ved at sprænges til atomer bag den korrekte, smilende overflade. Det er fornem, tilbageholdt skuespilskunst! Overfor hende er Tom Courtenays Geoff en mand fortabt i forvirrede tanker. Han har ikke været nødt til at mærke efter noget som helst i årevis, fornemmer man, og nu ved han slet ikke, hvor han skal gøre af sig selv….så han begynder at ryge med så stor intensitet, at hver cigaret bliver som en redningsplanke i et oprørt hav. Mellem dem bølger det brændende »måske«. For måske er Kate Geoffs store kærlighed, og det er af hensyn til hende, at han ikke har talt om Katya. Måske er det bare et tilfælde, at de to kvinder minder om hinanden. Måske er alt præcis som det skal være i verden – og Kates retrospektive jalousi er det eneste ødelæggende element. Måske. Måske ikke.

Hvad: »45 år«

Hvem: Instruktør: Andrew Haigh. Medvirkende: Charlotte Rampling, Tom Courtenay.

Hvor: Premiere over hele landet