Erna Hamilton var en Københavns farverige skikkelser. Som datter af en hovedrig byggematador levede hun et liv i overflod i Østerbropalæet »Lille Amalienborg«, blev gift flere gange og endte som tudsegammel excentriker. Erna Hamilton blev født i år 1900 og fungerer i filmen som et pudseløjerligt vidne til århundredets forløb. Den store depression mærkede hun ikke noget til, men det gjorde ondt da familiens palæ blev eksproprieret af nazisterne. Som seer sidder man med en følelse af at have fået et levende blik ind i en forsvunden tidsalder, hvor de privilegerede levede i skøn ligegyldighed over for resten af befolkningen. Og det føles ikke som en tidsalder, man behøver savne ret meget.
