Oliver Parkers »Johnny English - født på ny« viser med pinagtig tydelighed, at det kræver mere end et løftet øjenbryn og et spark i skridtet at få noget frisk og anderledes ud af denne, den trætteste af alle komediegenrer, James Bond-parodien. Titelrolle-indehaver Rowan Atkinson, der er mest kendt for sin barokke tv- og filmfigur Mr. Bean, ligner stadig en fornærmet kirkedegn, men har i pagt med den cool agentfacade skåret ned sine trademark-grimasser. Det gør selvsagt ikke filmen morsommere, der balancerer meget usikkert mellem at lave grin med 007-genren og tage den alvorligt.
Handlingen kommer trægt i gang, da efterretningschef Pamela Thornton, genindsætter Johnny English i tjeneste som agent. English har trukket sig tilbage i vanære i et tibetansk kloster efter at have forpurret en mission i Afrika. I klostret lærer han ekstreme kampsportsteknikker og at udholde smerte ved at trække store sten bundet til sine testikler (i den første af en række usjove scener, hvor mænd bliver losset eller på anden måde rammes i deres nedre anatomi).
Efter sin genansættelse tager English på jagt efter et hemmeligt våben, der er udviklet af tre frafaldne agenter fra henholdsvis KGB, CIA og English’ egen arbejdsgiver MI7. Plottet er dog mest af alt en sørgelig undskyldning for en ellers ret umotiveret rundrejse til blandt andet Hongkong og de schweiziske alper. Bedst er en sekvens, der nikker til den fantastiske parkour-scene, der kickstartede den fem år gamle Bond-film »Casino Royale«. Her forfølger vor mand en kinesisk bandit, der kan kravle op ad vægge og forcere hegn i spring, mens English stille og roligt tager elevatoren eller går gennem lågen.
Dominic West, kendt fra tv-serien »The Wire«, er filmens lyspunkt som den eneste skurk, der leverer en springknivspids af autentisk farlighed til filmens ganske urystende martini-cocktail.
