Årets dårligste film

Stillfoto til Mike and Dave Need Wedding Dates Fold sammen
Læs mere

Når »Mike and Dave Need Wedding Dates« får én stjerne, er det udelukkende, fordi bunden af karakterskalaen slutter der. Et rundt nul var mere passende. Mike (Zac Effron) og Dave (Adam Devine) er to brødre, der af deres far påbydes at tage en date med til lillesøsters bryllup på Hawaii, fordi de plejer at ødelægge familiefesterne med skøre påfund. De finder to, men kvinderne – spillet af Anna Kendrick og Aubrey Plaza – er vildere end dem selv. Hurra for en fabelagtigt idé. Komedien skriver sig ind i en kvalmende ligegyldige strøm af amerikanske komedier, hvor det handler om at drikke, ryge tjald, knalde og fyre »åh så frække« vittigheder af. Rollerne i den slags film spilles altid af åleslanke stjerner, der aldrig rører en drink i virkeligheden, men tilbringer halvdelen af deres levetid i et fitnesscenter. Intet i filmen virker, og alt i filmen falder så tungt, at det havde ramt mine tæer i biografsalen, hvis ikke de var blevet krumme på rekordtid. Jacob Wendt JensenHvad: Mike and Dave Need Wedding Dates.Hvem: Instruktør: Jake Szymanski.Medvirkende: Zac Efron, Adam Devine, Anna Kendrick, Aubrey Plaza.Hvor: Premiere over hele landet.