Torsdag tog to franske politifolk deres eget liv – og blev del af en »helt uhørt« selvmordsbølge

28 politifolk og gendarmer har siden nytår taget deres eget liv. En selvmordsepidemi, der ifølge faglige organisationer skyldes »en helt uholdbar frekvens af dramatiske arbejdsdage«.

Fredag mindedes kollegerne på politigården i Montpellier en kvindelig betjent, der begik selvmord. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Sylvain Thomas/AFP/Ritzau Scanpix

Lørdag demonstrerer De Gule Veste igen over hele Frankrig – for 23. uge i træk.

End ikke mandagens katastrofale brand i Notre Dame har fået protestbevægelsens hårde kerne til så meget som at overveje en enkelt »fridag« i respekt for ødelæggelserne af det nationale klenodie.

Samtidig gør titusindvis af politifolk i hele landet sig – som de været nødt til hver eneste weekend siden midten af november sidste år – klar til at mandsopdække protesterne, der trods faldende tilslutning fortsat ofte udvikler sig voldeligt.

Læg dertil den psykiske nedslidning akkumuleret under et permanent højt terrorberedskab siden bølgen af jihadistiske attentater mod Charlie Hebdo, et jødisk supermarked, spillestedet Bataclan og en række parisiske cafeer i 2015.

Resultatet er en bombe af stress, der i årets første måneder tilsyneladende har fremprovokeret en epidemi af selvmord blandt politifolk og gendarmer.

Mor til to skød sig i hjertet

Torsdag valgte yderligere to medlemmer af sikkerhedsstyrkerne at sige definitivt stop.

Erklæring fra politiets fagforeninger

»Den ene dramatiske arbejdsdag følger den næste med en helt uholdbar frekvens, som vi aldrig har set før.«


I den sydfranske by Montpellier skød en 48-årig kvindelig officer, der var mor til to små piger, sig en kugle i hjertet på sit kontor. Senere på dagen blev en 25-årig betjent fundet død i sit hjem. Også han havde dræbt sig selv med sit tjenestevåben.

Dermed har i alt 28 siden nytår begået selvmord. »Et uhørt højt tal«, erkender en højtstående kilde i indenrigsministeriet over for Le Monde, og nu går det ikke længere, protesterer de faglige organisationer.

»Den ene dramatiske arbejdsdag følger den næste med en helt uholdbar frekvens, som vi aldrig har set før,« hedder det i en fælles erklæring underskrevet af samtlige organisationer, der kræver, at »beredskabet mod selvmord i politiet gøres til et nationalt anliggende og en absolut topprioritet« for regeringen.

Fagforeningerne, der har indkaldt til en protestaktion foran politistationer og kaserner over hele landet fredag middag, forlanger desuden et krisemøde med indenrigsminister Christophe Castaner hurtigst muligt.

Ministeren lovede allerede i sidste uge at forstærke den antiselvmordsindsats, som blev sat i gang sidste år, hvor i alt 68 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne tog deres eget liv. Han vil blandt andet oprette en særlig intern antiselvmordsenhed, der skal overvåge »mistænkelige« kolleger og sørge for, at de får psykologhjælp.

Politifolk bevogter sikkerhedszonen omkring Notre Dame efter mandagens brandkatastrofe. Endnu en ekstraordinær opgave for de i forvejen hårdt prøvede sikkerhedsstyrker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michel Euler/POOL/Ritzau Scanpix.

Har selvmordsvåben altid ved hånden

Politiet er under alle omstændigheder en højrisikogruppe, og sandsynligheden for, at en betjent begår selvmord, er også under normale omstændigheder 36 pct. højere end i resten af befolkningen, vurderer epidemieksperten Gaëlle Encrenaz.

Årsagerne til den stærkt øgede frekvens er »den nære kontakt med døden, en skæv arbejdsrytme og en fortsat meget hierarkisk organisationskultur«, fremgår det af en senatsrapport, som Encrenaz er medforfatter til.

En anden forklaring er, at politifolk altid har et selvmordsvåben ved hånden. Indenrigsministeriet overvejede af samme grund i 2015 at indføre en regel om, at tjenestevåben skal efterlades på stationen uden for arbejdstid.

Paris-massakrerne 13. november samme år og terrordrabet af to politifolk i deres hjem nogle måneder senere overbeviste den daværende socialistiske regering om, at det formentlig kun ville gøre ondt værre.

Men hvad så?

Selv om præsident Emmanuel Macron er i gang med at opfylde sit valgløfte om at udvide politistyrken med 10.000 betjente, synes omfanget af den franske ordensmagts opgaver at vokse endnu hurtigere.

Hvis den ekstraordinære indsats i forbindelse med De Gule Vestes demonstrationer forsvandt, ville det givetvis hjælpe på stressniveauet og – hvis man skal tro betjentenes faglige organisationer – formentlig også på selvmordsraten. Men det er der ingen udsigt til.

Martin Tønner er Berlingske korrespondent i Sydeuropa