Dansk Brexit-ekspert i UK: Alt er på spil. Mangel på fødevarer og medicin er en reel mulighed

Det højspændte drama i det britiske underhus kan ende med, at briterne må forlade EU uden en aftale, selv om flertallet af politikerne ikke ønsker det. Det siger den danske forsker Sara Hagemann, der som rådgiver for det britiske parlament har fulgt Brexit-processen tæt.

To et halvt år efter folkeafstemningen er Brexit-debatten for alvor eksploderet i Storbritannien. Den langtrukne debat i Underhuset frem mod den afgørende afstemning tirsdag bliver fulgt af »Leavers« og »Remainers« udenfor. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOBY MELVILLE/Reuters/Scanpix

Truslen er reel. Mange ånder i øjeblikket lettet op ved at faren for et britisk »no-deal Brexit« tilsyneladende er drevet over.

Men hvis det britiske underhus afviser Theresa Mays EU-aftale, skal politikerne blive enige om et alternativ. Derefter skal de have EU med på ideen. Ellers er realiteterne, at briterne i marts næste år må forlade EU uden en aftale, selv om flertallet af politikerne ikke ønsker det.

»Der er det hele, der er på spil. Vi er i et scenarie, hvor der er en reel mulighed for, at det britiske underhus spænder ben for, at Theresa Mays aftale med EU kommer i hus,« siger Sara Hagemann, lektor i europæisk politik ved London School of Economics and Political Science.

Hvis franskmændene er parate til at sætte ild til Paris i vrede over prisen på diesel. Hvad ville briterne så gøre, hvis Brexit bliver ignoreret, funderer journalisten Martin Daubney. Paul Joseph Watson funderer over er af aspekterne ved lange bilkøer, der i et no-deal Brexit kan blokere de britiske veje.

Den danske forsker har fulgt Brexit-processen på nærmeste hold som rådgiver for det britiske parlament, og hun advarer om, at de britiske politikere løber en stor risiko, fordi de undervurderer inertien i den Brexit-proces, som de har sat i gang. Hvis tiden for forhandlinger løber ud uden enighed med EU, vil det øjeblikkeligt få dramatiske konsekvenser.

»Når jeg møder folk fra erhvervslivet, er de bekymrede for, om de kan sikre levering af varer fra eksempel fra medicinalindustrien. De er bekymrede for, om de overhovedet kan få de produkter ind, som de skal bruge for at kunne producere deres medicin. Og det samme gælder for bilindustrien, for fødevareindustrien og så videre,« siger Sara Hagemann.

Advarsler om tomme supermarkeder og kaos er blevet kaldt skræmmebilleder af Brexit-tilhængerne, men Sara Hagemann henviser til, at den britiske regering er begyndt at reagere på advarslerne og »nærmest har givet en ordre« til medicinalfirmaer om, at de sikrer lagre til seks ugers forbrug. Samtidig er man i færd med at sikre plads til ventende lastbiler ved kanal-overfarten til Frankrig fra Dover.

»Der er utroligt store konsekvenser, og de kommer til at ske meget, meget hurtigt, hvis det er, at vi ender i et »no-del scenarie«. Parlamentets komiteer har i det seneste halve år haft næsten alle industrier inde for at fremlægge deres synspunkter og deres bekymringer. Det har været virkeligt voldsomt både når jeg har hørt dem forklare sig over for parlamentet, og når jeg har hørt dem i private sammenhænge sige, hvordan de forventer, at grænsekontrol kommer til at påvirke import og eksport.«

Sara Hagemann, lektor i europæisk politik ved London School of Economics and Political Science, har rådgivet Underhuset i Brexit-processen. Hun mener, at de britiske politikere nu spiller højt spil og risikerer, at der ikke kommer en aftale med EU efter Brexit. Fold sammen
Læs mere
Foto: privatfoto.

Politikere ignorerer realiteter

Sara Hagemann mener, at situationens alvor først nu er ved at gå op for de britiske politikere. Når Labour-lederen, Jeremy Corbyn, forsikrer, at Labour ikke vil acceptere et “no-deal Brexit”, så ignorerer han det faktum, at det kan ske helt af sig selv, siger hun:

»Det er den realitet, de ikke har fattet. Corbyns udmeldinger har været utroligt bekymrende, fordi det netop giver et billede af, at vi kan fortsætte fra, hvor vi er på nuværende tidspunkt. Altså som EU-medlem. Og at vi bare kan bruge overgangsperioden til at genforhandle. Men der er ikke nogen overgangsperiode, hvis aftalen ikke kommer i hus.«

I forvejen har briterne trukket store veksler på de øvrige EU-landes velvilje, konstaterer Sara Hagemann. Hun siger, at flere regeringschefer og ambassadører har fortalt, at »de har været utroligt skuffede« over, at briterne ikke har søgt et mere konstruktivt samarbejde for at få en aftale på plads:

»I Danmark ville man have haft en anden tilgang, men her i Storbritannien er den politiske kultur kendetegnet af konfliktpolitik. Regeringspartiet og kabinettet har ikke engang kunne stå samlet, og der har været manglende inklusion fra starten af at få parlamentet involveret og uden at få formuleret, hvad er det for et Brexit, de skal levere.

Theresa Mays strategi har været utroligt forsigtig. Hun har ikke gjort det klart, hvor hun var på vej hen, og hun har måttet give sig utroligt meget på de hovedpunkter, som hun har lovet at levere på. Det er derfor, at hun nu står i denne her situation.«

De britiske EU-tilhærngere holdt længe lav profil efter folkeafstemningen til fordel for Brexit. Nu er de gået til kamp for en ny folkeafstemning, og det gælder også nogle af Theresa Mays partifæller som medlem af Underhuset Anna Soubry, der undsiger sin premierminister.

Theresa May har holdt kortene tæt ind til kroppen og rådført sig med en lille lukket kreds under forhandlingerne med EU. Resultatet er, at hun er endt med en Brexit-aftale, som næsten ingen briter kan genkende som det Brexit, de ønskede. Men regeringen har selv skabt grundlaget for en debat baseret på følelser frem for kendsgerninger.

»Jeg oplever, at det kun er visse synspunkter, der bliver lyttet til og ikke et bredere omfang af analyser. Tidligere regeringer har inviteret folk ind, som ikke nødvendigvis havde den samme politiske holdning og eksperter, som var i stand til at fremlægge flere forskellige scenarier,« siger Sara Hagemann

Hun oplevede selv den polariserede stemning, da hun i en periode efter folkeafstemningen blev lagt på is som rådgiver, fordi hun ikke havde britisk statsborgerskab. Til gengæld har Underhusets komiteer ofte haft bud efter hende. Men som ekspert er hun blevet forsigtig med at blande sig i debatten.

Brexit-debatten er nu mere synlig i gadebilledet i London og mere følelsesladet, end den var op til folkeafstemningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: BEN STANSALL/AFP/Scanpix.

»Der har været en generel debat om, hvorvidt eksperter overhovedet har en rolle i Brexit-diskussionen. Det er svært at have en pragmatisk og afbalanceret diskussion i medierne, og resultatet er, at man bliver fuldstændig overfuset. Jeg har adskillige kolleger, der har valgt ikke at deltage i debatter, selv om de har en ekspertise, der ville være værd at lytte til.«

Sara Hagemann

»Så jeg synes, at det er begrænset, hvad de vil vinde ved det her. «


Begrænset værdi ved Brexit

Både modstandere og tilhængere af EU har sagt, at Theresa Mays EU-aftale gør Brexit meningsløs, fordi det stiller briterne dårligere i EU uden at give fordele af betydning.

Uanset, hvad der sker, så vil London altid forblive åben for alle, lover borgmester Sadiq Khan.

Sara Hagemann fremhæver, at det britiske parlament får muligheden for at fastsætte egne standarder - også i forhold til handelsaftaler med lande uden for EU:

»Men det bliver meget begrænset af det samarbejde, som de ønsker at have med EU.«

Det samme gælder spørgsmålet om suverænitet, der spillede en stor rolle i Brexit-debatten. Briterne kan sige nej til at samarbejde med EU, men hvis de vil have et tæt forhold til EU, må de følge de fælles regler, siger Sara Hagemann:

»Jeg mener ikke at sloganet om: »take back control« er vundet. For det er muligt, at parlamentet har retten til at udforme nye standarder, ny lovgivning og indgå nye samarbejder med tredjelande, men hvis man står med store interesser i et samarbejde, der har med EU at gøre, så bliver man nødt til at følge EUs regler.

Så jeg synes, at det er begrænset, hvad de vil vinde ved det her. Det er der ingen tvivl om.«