Her er fem skrøner, som briterne fik fortalt op til Brexit-afstemningen

Briterne er forbitrede over Theresa Mays skilsmisseaftale med EU. Og især de vælgere, som i 2016 stemte for Brexit, og der er god grund til bitterheden. For op til folkeafstemningen i 2016 fik de serveret fem helt centrale løfter, som ikke har kunnet tåle berøring med virkeligheden, afslører Berlingskes analyse.

To af de konservative politikere, som op til folkeafstemningen i 2016 præsenterede de britiske vælgere for løfter og trusler, som ikke har kunnet tåle tidens tand, viser Berlingskes analyse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Neil Hall

John Buchanan er fisker, og det har han været hele sit liv. Han er også en sikker stemme imod EU og rasende på premierminister Theresa Mays Brexit-aftale.

»Det var overhovedet ikke, hvad vi stemte for,« siger han til The Scotsman.

John Buchanan er ikke alene. Hans kommentar er den måske hyppigste kommentar fra britiske EU-modstandere oven på sidste uges aftale: »Det var overhovedet ikke, hvad vi stemte for.«

hvad stemte de for? Hvad var det, som EU-kritiske politikere lovede op til afstemningen i 2016, og som 52 pct. af briterne stemte for?

Berlingske har faktatjekket løfterne og forventningerne og afstemt dem med virkeligheden, som den nu udspiller sig.

Og der er - diplomatisk udtrykt - en vis uoverensstemmelse.

Udenrigsminister Boris Johnson kaldte EUs krav om fortsat kontingent for »afpresning«. »De kan rende og hoppe,« sagde han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Nicholls.

1: »Vi skal ikke betale en cent til EU efter vores udtræden«

Det var et centralt løfte op til Brexit-afstemningen 23. juni 2016: »Når vi udtræder af EU, skal vi ikke betale mere til EU. Vi kan beholde pengene og bruge dem her,« sagde EU-modstanderne. Organisationen Vote Leave – ledet af de førende konservative politikere Boris Johnson og Michael Gove – sagde i 2016: »Vi sender 350 mio. pund til Bruxelles hver uge. Vi vil nu bruge pengene på sundhed og uddannelse.« Pengene skulle også bruges til øgede bevillinger til forskning og til landmænd, og så ville der endda blive penge i overskud, lød det.

EU beregnede omvendt, at briterne til og med 2020 skulle betale 39 mia. pund – svarende til 327 mia. kr. – i EU-bidrag. Det er ren »afpresning«, sagde udenrigsminister Boris Johnson i juli 2017. EU »kan rende og hoppe«, sagde han.

Sådan er det gået:

Briterne forpligter sig i skilsmisseaftalen til at betale 39 mia. pund til og med 2020.

Er valgløftet opfyldt?

Nej.

Forsiden af den reklame, som en organisation ledet af de to konservative politikere Boris Johnson og Michael Gove offentliggjorde op til Brexit-afstemningen i 2016: »Tyrkiet (befolkning 76 mio.) bliver medlem af EU.« Fold sammen
Læs mere

2. »Tyrkerne kommer«

I maj 2016 lancerede Vote Leave en reklamekampagne, som hævdede, at Tyrkiet med sine 76 mio. indbyggere »bliver medlemmer af EU«. En af lederne af Vote Leave nuværende udviklingsminister Penny Mordaunt sagde: »Fødselsraten er skyhøj i Tyrkiet, og derfor kan vi forudse, at en mio. mennesker fra Tyrkiet flytter til Storbritannien inden for otte år.«

Sådan er det gået:

Tyrkiet er ikke blevet EU-medlem, og Tyrkiet bliver aldrig EU-medlem, som kansler Angela Merkel har fastslået.

Er valgtruslen gået i opfyldelse?

Nej.

 

Michael Gove var i 2016 sammen med Boris Johnson leder af organisationen Vote Leave. Han er nu miljøminister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Handout.

3. »Brexit vil blive barneleg, for vi sidder med alle trumfkort«

EU-modstandere fastslog op til afstemningen, at briterne var de stærke i forholdet til EU. Bl.a. fordi EU var så forhippet på at fastholde sin eksport på 2.850 mia. kr. om året. »Dagen efter afstemningen kan vi sætte kursen, for vi sidder med alle trumfkort,« sagde miljøminister Michael Gove i 2016. En anden førende konservativ David Davis tilføjede: »Nogle få minutter efter vi har stemt for Brexit, vil direktørerne fra Mercedes, BMW, VW og Audi løbe døren ind hos kansler Merkel og kræve fri adgang til det britiske marked.«

Sådan er det gået:

Efter afstemningen blev David Davis Brexit-minister, og nu sagde han: »Ingen har nogensinde hævdet, at dette vil blive nemt,« og de tyske bildirektører kom ikke briterne til hjælp. Tværtimod sagde tysk industri, at integriteten i det indre marked var en prioritet, ikke adgangen til det britiske marked. Brexit-skilsmisseaftalen i november 2018 var stort set, hvad EU krævede i juli 2016.

Er valgløftet gået i opfyldelse?

Nej.

 

Herunder: Forside fra Daily Mail op til afstemningen i 2016 – et led i avisens anti-migrant kampagne.

4. »Når vi forlader EU, lukker vi vores grænser«

En tredjedel af briterne stemte først og fremmest for Brexit, fordi de frygtede indvandring, viser opgørelser efter folkeafstemningen. Siden har regeringen lovet, at den fri bevægelighed i EU stopper med udmeldelsen. I juli 2017 sagde regeringen officielt og kort: »Den fri bevægelighed slutter i marts 2019.« I august i år sagde Brexit-minister Dominic Raab: »Med Brexit-aftalen slutter fri bevægelighed.«

Sådan er det gået:

Den fri bevægelighed mellem EU og Storbritannien slutter ikke 29. marts 2019. EU-borgere kan i yderligere 21 måneder – frem til 31. december 2020 – lovligt og permanent bosætte sig i Storbritannien og vice versa. Først derefter slutter den fri bevægelighed, hvis ikke parterne forlænger den.

Er valgløftet blevet opfyldt?

Nej, den fri bevægelighed fortsætter ind til mindst 31. december 2020.

 

»Der er ingen ulemper ved Brexit, kun fordele,« sagde EU-modstanderen David Davis i 2016. Så blev han selv Brexit-minister ... Fold sammen
Læs mere
Foto: Ben Stansall.

5. »Vi vil få frihandelsaftaler, så snart vi forlader EU«

David Davis sagde i 2016, at briterne umiddelbart efter afstemningen kunne forhandle frihandelsaftaler. Britiske forhandlere skulle med det samme rejse til Berlin, Paris og Rom og komme i gang. Briterne kunne forhandle handelsaftaler med EU og andre lande parallelt med udtrædelsesaftalen med EU, og det hele kunne være i kassen 29. marts 2019. Forhandlingerne om »frihandelsaftalen med EU bliver en af de nemmeste i menneskehedens historie«, sagde handelsminister Liam Fox, og briterne vil ende med et frihandelsområde, som er meget større end EU.

Sådan er det gået:

David Davis erkendte som Brexit-minister på første forhandlingsdag med EU, at de først skulle forhandle udtrædelsesaftalen, derefter frihandel, og briterne har ingen frihandelsaftaler på plads 29. marts 2019. Storbritannien kan ikke få frihandelsaftaler med andre lande før tidligst 2021.

Er valgløftet blevet opfyldt?

Nej.

 

Konklusion

Briterne bryder sig ikke om Theresa May og hendes Brexit-skilsmisseaftale. 42 pct. af briterne er imod den, 19 pct. går ind for den, siger en Yougov-måling. Aftalen despekterer udfaldet af afstemningen, siger seks ud af ti vælgere, som stemte for Brexit. Berlingskes faktatjek illustrerer hvorfor: Op til folkeafstemningen præsenterede Brexit-politikere på fem nøgleområder vælgerne for løfter eller trusler, som enten var forkerte eller utopiske, og som de samme politikere efter afstemningen selv bortkastede.

Så det er forklarligt, at de britiske vælgere havde forventninger, som de ikke fik honoreret.

 

Kilder: BBC, New Statesman, Politico, Guardian, Infacts, Wikipedia, London School of Economics, PA.