Kan Gibraltar vælte Brexit-aftale? Derfor truer Spanien med veto

Den politiske erklæring, som EU og Storbritannien torsdag blev enige om, er ikke nok for Madrid. Her er tre grunde til de spanske trusler om et nej til Brexit-aftalen.

Gibraltar, her set fra den spanske side af grænsen, omfatter blot syv km2 og 30.000 indbyggere. Men det betændte spørgsmål om den britiske enklave på sydspidsen af Den Iberiske Halvø kan blive afgørende Brexit-aftalens skæbne. Fold sammen
Læs mere
Foto: JON NAZCA/REUTERS/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»La Roca« – som spanierne med henvisning til enklavens 426 meter høje klippeformation kalder Gibraltar – er en evig sten i skoen for det ellers gode forhold mellem London og Madrid.

Spanien har aldrig anerkendt Storbritanniens overhøjhed over den strategisk vigtige landtange på sydspidsen af Den Iberiske Halvø, som landet måtte afstå i forbindelse med en af 1700-tallets europæiske storkrige.

Men såret national stolthed er kun en del af forklaringen på den spanske pirrelighed i alle spørgsmål, der omhandler Gibraltar.

Som en del af EU via Storbritannien, men med en række undtagelser fra unionens skatte- og toldregler, har enklaven set med spanske øjne gennem årtier snyltet på økonomien i det sydeuropæiske land.

Og det er for at sikre sig det afgørende ord i fremtidige aftaler om Gibraltars status i den forbindelse, at premierminister Pedro Sánchez adskillige gange gennem de seneste dage har truet med at stemme nej til aftalen om Brexit.

Et nej, som den spanske regering ifølge nyhedsbureauet Reuters i første omgang fastholder trods torsdagens aftale mellem EU og Storbritannien om en politisk erklæring.

Spørgsmålet er, om den pragmatiske og EU-venlige socialdemokrat er klar til at gå hele vejen ved søndagens topmøde og vil sætte goodwill over styr med et veto, som vil være alt andet end populært i Bruxelles. Her er tre grunde til, at det ikke kan udelukkes.

Alle kattelemme skal lukkes

Ironisk nok er Storbritannien og Spanien netop blevet enige om udkastet til en bilateral aftale for Gibraltar.

Den regulerer bl.a. skatteforhold samt konsekvenserne for 10.000 spaniere med job i enklaven og skal i første omgang gælde i overgangsperioden indtil det definitive britiske exit.

Men så meget desto mere graverende er det – set fra Madrid – at den generelle Brexit-aftale ikke sikrer dette bilaterale princip på længere sigt.

Spanierne er vrede over paragraf 184, hvori EU og Storbritannien forpligter sig til at forhandle videre om deres fremtidige forhold.

Det sker nemlig uden samtidig at slå fast, at Madrid – og ikke Bruxelles – har det afgørende ord, hvad angår Gibraltar. Det skal hugges ud i marmor, før Sánchez vil stemme ja.

Bagholdsangreb

Da forhandlingerne om Brexit begyndte, fik Spanien i forbindelse med et topmøde i marts 2017 skrevet en »Gibraltar-garanti« ind i grundlaget for dem.

Her anerkendte de øvrige EU-lande, at spanierne skal have det afgørende ord i alt, hvad der måtte angå enklaven.

Formuleringen af paragraf 184, som regeringen i Madrid først opdagede, da man fik den endelige aftale til gennemlæsning, opfattes som et klart tillidssvigt.

Spanien er derfor i sin gode ret til at nedlægge veto mod aftalen, hævder avisen El País – der står den socialdemokratiske regering nær – i en leder.

Indenrigspolitiske hensyn

De konservative medier var allerede begyndt at gnide sig i hænderne.

EU-forhandlerne og Theresa May havde med paragraf 184 – om man så må sige – lavet et barn på Pedro Sánchez, hævdede de først på ugen.

En situation, der under alle omstændigheder var uholdbar for Sánchez' ultrasmalle regering.

Og med få uger til et vigtigt regionalvalg i Andalusien – den socialdemokratiske højborg, der omgiver Gibraltar – er premierministeren tvunget til at slå i bordet.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa