Svar: Udtrykket har vist sin oprindelse blandt fiskere og jægere som man ifølge traditionen ikke må ønske held og lykke. Hvorfor man ikke må det, melder historien dog ikke noget om, men forklaringen skal formodentlig søges i den folkelige overtro: Hvis man ønsker folk noget positivt, sker der sikkert noget negativt. Og hvis man ønsker en fisker en god fangst, fanger han sikkert ikke noget. Men hvis man i stedet ønsker at fiskestangen brækker, og at linen knækker, lader forsynet sig måske narre til at give en god fangst.

Det ældste skriftsproglige eksempel på udtrykket knæk og bræk er fra Dansk Jagtleksikon fra 1941, men i talesproget må udtrykket være noget ældre, og tankegangen der ligger bag, har jo rødder i oldtiden.

På alle sprog findes vist sådanne ondtafværgende talemåder. På tysk ønsker man fx Hals- und Beinbruch.

At udtrykket knæk og bræk nu om dage ikke er forbeholdt fiskere og jægere, dokumenteres af Politikens Slangordbog, der nævner to betydninger, nemlig 'venlig hilsen' (brugt som afsluttende hilsen i et brev) og 'held og lykke, god fornøjelse' (brugt før f.eks. en rejse eller en eksamen, ved ansøgning af nyt job eller lignende).