Rentefaldet i år har foræret husejere en halv million – se hvordan

Renten på realkreditlån er styrtdykket siden årsskiftet. Det betyder, at en boligkøber for den samme ydelse kan låne markant flere penge at købe for. Desuden er omkostningen ved at eje et hus lavere end i mands minde.

huse
Den lave rente har fået omkostningen ved at eje et hus til at falde til det laveste niveau i årtier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Det er nok gået de færrestes næse forbi, at renten er faldet. Det har været med til at sende landets huspriser op i ny rekord, fordi boligkøbere for den samme ydelse kan købe dyrere.

Renten på fastforrentede realkreditlån er siden indgangen til dette år skåret ned til en fjerdedel – et faldt fra to til en halv procent. Hvis rentefaldet omregnes til, hvor meget mere der kan købes for den samme ydelse, så er stigningen markant.

Hvis en køber finansierer et hus til syv mio. kroner, så kan vedkommende låne over en halv mio. kroner mere for den samme ydelse. Hvis vi taler et hus til fire mio. kroner, så kan den samme køber låne 300.000 kroner mere for den samme ydelse, som huset havde kostet ham 1. januar i år. Og som ekstra bonus stiger afdraget med det lavt forrentede lån med knap 28.000 kr. om året.

Det kan også udtrykkes, som at det er blevet billigere at købe et hus, der ikke er steget tilsvarende i pris - hvilket huspriserne langfra er. De er kun steget med 2,5 pct. på landsplan over det seneste år. Alene ydelsen på et uændret lån er faldet 6,6 pct.

»For boligkøbere har det medført en markant billigere finansiering, som kan udnyttes til at afvikle bankgælden hurtigere, eller til anden opsparing. For sælgerne er det lidt sværere at vurdere effekten, men der er jo kommet flere boliger til salg i 2019, uden at priserne er steget så meget, som rentefaldet kunne retfærdiggøre. Derfor har rentefaldet snarere betydet, at boligsælgerne har undgået et decideret fald i priserne som følge af det stigende udbud,« mener realkreditrådgiver René Poulsen fra RealRåd.

Lav boligbyrde

Udgifterne til at eje et hus kan også udtrykkes med den såkaldte boligbyrde, der måler omkostningerne ved at købe og eje et parcelhus i forhold til den disponible indkomst. Og den er i kraft af renteudviklingen på det laveste laveste niveau siden 1985, som er den længste periode, Realkredit Danmark har data for. Der er flere årsager.

»For det første har prisstigningerne på parcelhusmarkedet været relativt afdæmpet gennem efterhånden syv års optur på boligmarkedet, og de reale huspriser (korrigeret for inflation, red.) er stadig et godt stykke under niveauet tilbage fra 2006/2007. For det andet har vi været vidne til et stort rentefald, der gør det billigere at finansiere boligkøbet,« påpeger cheføkonom Christian Hilligesøe Heinig fra Realkredit Danmark.

Det milde opsving har også medført, at danskernes disponible indkomster gennem flere år er steget. Men den lave rente har ikke nødvendigvis smækket døren op for at låne løs i hovedstadsområdet. Her er der indført strammere låneregler, og blandt andet skal boligkøbere kreditvurderes i forhold til fastforrentede lån.

»At den 30-årige toneangivende realkreditrente er faldet fra omtrent to pct. i starten af året til nu en kuponrente på 0,5 pct., betyder helt automatisk, at der bliver et større råderum for boligkøb i budgettet end tidligere. Det fastforrentede 30-årige realkreditlån med afdrag fungerer således som en vigtig del af kreditprocessen ved boligkøb. Gennemslaget fra de faldende renter er dog mindre end tidligere i kølvandet på, at gældsfaktoren også gennem de seneste år er kommet i spil i kreditgivningen. Inddragelse af gældsfaktoren sikrer en mere fast kobling over tid mellem udviklingen i danskernes indkomster og boligpriserne,« konstaterer Christian Hilligsøe Heinig.


Sådan har omkostningerne ved at eje et hus, boligbyrden, udviklet sig

Boligbyrde ved fastforrentede lån. Indeks 100 = 1985.