Billy Cross: »Vores unge mennesker bliver nærmest opfordret til at drikke sig i hegnet konstant«

Den 72-årige rockmusiker Billy Cross flyttede fra New York til Vimmelskaftet i København i 1979. Han sværger til byens første shawarmabar og ærgrer sig i sit stille sind over, at så mange turister har opdaget byens lyksaligheder - og så synes han, at alkohol fylder alt for meget i gadebilledet.

Mit København: Billy Cross Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hvordan vil du beskrive dit forhold til København?
»Det vil altid være et kærlighedsforhold i allerhøjeste grad. Men dét København, jeg bevæger mig rundt i nu, ligner ikke helt det København, hvor jeg forelskede mig i min kone. Men jeg elsker byen! Det er verdens bedste by at leve i. Uden tvivl.«

Er det et særligt kvarter, som du bliver ved med at vende tilbage til?
»Hvor skal jeg næsten begynde? Jeg tager tit over til Reventlowsgade på Vesterbro og området dér omkring. Der køber jeg krydderier og andre råvarer til orientalsk mad. Jeg er en stor madelsker og har bl.a. skrevet en kogebog. På Reventlowsgade er der nogle afghanske og asiatiske supermarkeder, hvor de har varer, som jeg ikke kan finde andre steder. Jeg er også rigtig glad for en gåtur i Kongens Have. Frederiksberg Have og Christianshavn har også begge en særlig plads i mit hjerte. Jeg er på ingen måde småborgerligt anlagt - hvilket jeg ikke mener negativt - men jeg er i den grad en boheme«.

Hvor i byen finder du mest ro?
»Det må være Botanisk Have, der er skønt. Jeg har også en rigtig god ven, der arbejder ovre på Geologisk Museum lige ved siden af, så der kan jeg altid komme ind og kigge. Men der er ikke så vanvittig meget ro i København længere. Her forleden dag faldt jeg over et gammelt billede af mig selv, hvor jeg lærte min søn - som i dag er 29 år - at cykle. Det foregik med den klassiske pind over baghjulet. På Strøget! Det kunne man jo aldrig gøre i dag. Hvis jeg skal være lidt egoistisk, vil jeg sige, at det er lidt ærgerligt for os københavnere, at resten af verden også har fundet ud af, hvor skøn en by København er«.

Beskriv et sted, der gør dig særligt glad
»Det første sharwarma-sted i København. Det på venstre side af Strøget, når man kommer fra Rådhuspladsen. Det har ligget der siden 80erne og vækker virkelig minder. Der kom vi meget, hvis vi havde haft et »late night gig«. Kvaliteten er ikke faldet en millimeter de seneste tredive år«.

Hvor går du hen, når du skal ud?
»Jeg elsker at lave mad selv, men fordi jeg ofte er på turné og bliver tvunget til at spise restaurantmad, er det sjældent, at jeg spiser ude i København. Jeg er til ganske almindelig mad, gerne lækkert og sofistikeret, men ikke for oversmart. Hvis jeg skal ud, er det på gammeldags steder som »Café Sorgenfri« på Brolæggerstræde eller »Kanal-Caféen« ved Frederiksholms kanal. Men jeg holder mest af at lave mad selv. Torvehallerne kunne være et alternativt bud. Der tager jeg dagligt hen og køber grønt«.

Hvad er den største skamplet på København?
»Jeg tror, at politikerne helt grundlæggende har misforstået, hvad der skaber en lykkelig by. De forsøger at fremme turisme og giver i for høj grad sene bevillinger til byens barer. Vores unge mennesker bliver jo nærmest opfordret til at drikke sig i hegnet konstant. Siden jeg kom hertil, er antallet af barer mindst firdoblet. Det er opsigtsvæggende, hvor meget der handler om alkohol. Men jeg tror også, at det er opsigtsvækkende for mig, fordi jeg ikke drikker så meget selv. Jeg er selv vokset op i 1960erne, så det er ikke, fordi jeg har noget imod beruselse. Jeg synes bare ikke, at det skal fylde hele byen«.