Burmas (som jeg kalder landet) befolkning er modig. Nu har de fået nok. I et land hvor ni ud af 10 er buddhister skal der jo ellers en hel del til før der udbryder kæmpe demonstrationer og civil ulydighed. Men heldigvis er det nu sket (igen). For det er på tide at den stakkels befolkning slipper af med deres grumme styre. Men gør de nu også det? Det er bestemt ikke sikkert.
Vi har tidligere set at når befolkninger har sagt fra over for diktatorer, så har de ikke bagefter været stærke nok til at bekæmpe styret, hvorfor oprøret er endt i tragedier, når diktatoren svarer igen. Vi så det f.eks. i Irak efter den første Golfkrig, og vi så det i Kina på den himmelske Freds Plads. Lad os for alt i verden håbe det ikke sker igen.
Og det er her at omverdenen kan gøre en forskel. Vi kan være med til at presse magthaverne i Burma. Hvis vi tør og vil, og jeg mener klart, at vi skal turde og ville. I forhold til Burma skal vi presse benhårdt på for at FN får stablet nogle ordentlige hårde sanktioner på benene. Det er FN simpelthen alt for sjældent god til. I FN kan alle mulige mærkelige stater, der ikke selv er demokratier være med til at bestemme, hvordan vi skal agere over for de andre ikke-demokratier. Det er vist en førsteklasses interessekonflikt. Men vi skal da forsøge. FN har jo her endnu en chance for at vise sit værd.
Samme problem har vi i EU, hvor er den fælles stemme, som kæmper for vores fælles demokratiske værdier og ser bort fra nationale og økonomiske interesser?
Vi må og skal enes i EU om at slå hårdt til militærstyret i Burma
Vi støtter allerede Burmas befolkning via bistand til NGO, men der skal og kan gøres mere. Og ja, vi skal også presse Kina, men hvor stor erfaring har de i overholdelse af menneskerettighederne? Igen er det stærkest hvis vi kan gøre det igennem EU eller FN.
Med andre ord skal vi simpelthen bruge alle midler for nu at få sat tommelskruerne på magthaverne. Vi må holde op med at acceptere at tyranner undertrykker befolkninger. Vi burde bl.a. være hårdere over for Zimbabwe, vi burde være hårdere over for Iran. Socialdemokraternes udenrigsordfører, Lykketoft, har tidligere sagt, at Danmark heldigvis har haft en pragmatisk indstilling til verdens diktatorer siden 2. verdenskrig. Det er jeg uendeligt uenig i. Det håber jeg også resten af socialdemokraterne er. Min holdning er, at alle har ret til et liv i frihed, uanset hvem de er og hvor de er født.
