Stigende syfilis-smitte i Grønland

Sygehus i Grønland opfordrer til, at man lader sig teste for syfilis, hvis man har symptomer.

Arkivfoto: Ifølge Sermitsiaq. AG er kønssygdommen syfilis i fremmarch i Grønland, og derfor opfordres alle, der tror, at de kan være smittet, til at lade sig teste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Syfilis blev i mange år betragtet som nærmest ikkeeksisterende i Grønland, men det er der lavet om på.

Ifølge Sermitsiaq. AG er kønssygdommen i fremmarch i landet, og derfor opfordres alle, der tror, at de kan være smittet, til at lade sig teste.

Det er regionssygehuset i Sisimiut, der ligger på vestkysten, som kommer med opfordringen.

Den gælder alle grønlændere, for risikoen for smitte er ikke kun lokal. Det fortæller landslæge Henrik L. Hansen til Sermitsiaq. AG.

»Syfilis var stort set væk i Grønland for nogle år siden. Men den har været et voksende problem de seneste syv år. Det gælder i alle dele af landet,« siger han.

Syfilis kan smitte ved ubeskyttet sex og giver sig til kende i form af sår eller udslæt på kroppen, der ikke gør ondt og ikke vil hele.

Men hvis ikke sygdommen bliver behandlet, kan det blandt andet gå ud over nervesystemet.

Der blev i 2020 fundet 140 tilfælde af syfilis i Grønland. Dengang udgjorde gruppen af 15-24-årige 47 procent af de smittede.

/ritzau/