Når Jakob Scharf onsdag sætter sig i vidneskranken, er der fire spørgsmål, han formentlig skal svare på

Jakob Scharf hilste kort på de ventende uden for retssal 41 i Københavns Byret. Det har han gjort, siden sagen begyndte – men i retslokalet har Scharf for det meste forholdt sig tavs.

Han skulle angiveligt have sat den danske efterretningssikkerhed over styr, da han gennem 28 passager i bogen »Syv år for PET« fortalte om sin tid som chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET). Men allerede fra første retsdag gjorde han det klart, at han først ville sætte sig i vidneskranken, efter at anklagemyndigheden havde afhørt sine vidner.

Onsdag er det Scharfs tur til at sætte sig i vidneskranken.

Her er fire af de spørgsmål, som den tidligere efterretningschef nok skal forvente.

1. Videregav du klassificerede oplysninger?

Under afhøringen af Scharfs tidligere højre hånd og PETs daværende juridiske chef, Lykke Sørensen, var et tilbagevendende tema, hvad der skulle til for at afklassificere informationer.

Fra vidneskranken lagde hun vægt på, at efterretningstjenestens oplysninger »hovedsageligt« er fortrolige. Sørensen uddybede desuden, at der foruden tjenesten selv kun var én mand, som kunne tage beslutningen om at afklassificere efterretninger.

»PETs chef kan til enhver tid træffe en beslutning om at afklassificere en oplysning,« sagde hun i retten, men uddybede, at det ikke gjaldt informationer fra udenlandske efterretningstjenester, da disse ikke ejes af PET – dem vender vi tilbage til.

Under alle omstændigheder fratrådte Jakob Scharf stillingen som chef for Politiets Efterretningstjeneste i slutningen af 2013, mens det fremgår af bogens forord, at Scharf første gang mødtes med bogens forfatter, journalisten Morten Skjoldager, i 2015.

Det bringer os videre til sagens næste spørgsmål.

2. Hvordan kunne du afgøre, om det ville skade PET?

Et centralt spørgsmål i sagen om Jakob Scharf har været, hvorvidt den tidligere PET-chef kunne bedømme følgevirkningerne af sine udtalelser. Angiveligt skulle dette hænge sammen med, at efterretningsbilledet kan ændre sig fra det ene øjeblik til det næste.

Dette betyder, at et stykke information, som kan virke ligegyldigt det ene øjeblik, kan være vitalt øjeblikket efter, da omstændighederne har ændret sig.

Under en tidligere afhøring bragte det tjenestens nuværende chef, Finn Borch Andersen, frem til en konklusion.

»Den viden, man har (fra sin tid i PET, red.), kan man ikke tage med sig og bruge. Fem minutter efter at man er gået ud ad døren, har man vanskeligere og vanskeligere ved at vurdere, hvilke påvirkninger det kan have for tjenestens virke,« sagde han og understregede gentagne gange, at Scharfs udtalelser i bogen samtidig havde skadet tjenestens forhold til udenlandske efterretningstjenester.

Det bringer os til et konkret fikspunkt i sagen om »Syv år for PET«.

3. Har du beskadiget forholdet til udlandet?

Under sagen mod Jakob Scharf har især udtrykket »tredjelandsreglen« optrådt gang på gang – og det er et ord, som angiveligt har haft alvorlige konsekvenser for Danmark.

Reglen omhandler en praksis, hvor efterretningstjenester deler informationer med hinanden, hvilket både sagens vidner og Jakob Scharf også har beskrevet. Efterretningstjenesterne deler dog ikke uhæmmet ud af de indsamlede oplysninger, da der skulle findes en uskreven regel i efterretningskredse: Du deler ikke informationer, uden at oprindelseslandet har givet lov.

Det er også en del af grundessensen i »tredjelandsreglen«.

Under afhøringen af Lykke Sørensen blev det klart, at såfremt PET vil dele ud af de informationer, som det ligger inde med, skal der formelt være en skriftlig godkendelse fra oprindelseslandet.

Ifølge Finn Borch Andersen har det imidlertid langtfra været tilfældet i forbindelse med »Syv år for PET«, hvor efterretningschefen efterfølgende har måttet trække i arbejdstøjet.

»Der er en nedarvet tradition, som baserer sig på tillid, og hvis den tillid bliver brudt, mister man muligheden for at få informationer,« sagde Borch Andersen i retten og uddybede:

»Jeg har brugt rigtig mange timer på at tale med andre tjenester om bogen for at forsøge at genskabe den tillid, der skal være for at dele oplysninger mellem efterretningstjenester.«

Har du brudt din tavshedspligt?

I virkeligheden er det et af sagens kernespørgsmål, der i sidste ende kan koste Jakob Scharf en fængselsdom på op til to år og i omegnen af 400.000 kroner, der skulle være indtægterne fra bogen.

Under sagens første retsmøde bekendtgjorde Scharf, at han ikke så bogen som en overtrædelse af hans tavshedspligt. Ellers har han ikke givet interview om sagen.

Ved forespørgsel sendte han dog det samme svar til flere journalister på Berlingske.

»Alt vil komme for en dag,« lød det i en e-mail.